Hans v. Løwenhielm, f. Hans Schrøder, 28.1.1627-2.3.1699, officer. Født i Løjt i Angel, død på Vejrupgård, begravet i Marslev k. Efter en årrække i fransk krigstjeneste vendte v. L. hjem, blev 1657 ritmester og deltog i krigen i Skåne. Ved krigens genudbrud n.å. var han indkvarteret ved Vordingborg og slap med sit kompagni over til Møn hvor han fik overkommandoen og med dygtighed og omsigt rejste befolkningen af by og land til energisk forsvar mod svenskernes talrige og med store styrker førte angreb, samtidig med at han vedligeholdt forbindelse med Kbh. og stadig sendte skibe med proviant dertil. Da Falster foråret 1659 erobredes af fjenden, lagde han sig i "feltlejr" ved Stege med øens værnedygtige befolkning, men 29.5. førte feltmarskal, pfalzgreve Philip, overraskende et stærkt korps over grundene mellem Bogø og Møn og erobrede øen efter det heltemodigste forsvar; v. L. selv fik flere sår og blev fanget. Kort i forvejen var han blevet major, blev hurtigt udløst fra fangenskabet og sendtes til Jylland for at opstille et regiment. 1660 blev han oberstløjtnant, 1662 oberst, kommandant og amtmand på Bornholm hvor han trods begyndelsesvanskeligheder efterhånden tilvejebragte ro og orden. 1669 optoges han i den danske adel med navnet v. L. 1673 blev han generalmajor, fratrådte stillingen på Bornholm og ansattes i den norske hær som chef for et infanteriregiment. Ved sin krigserfaring og administrative dygtighed blev han en solid støtte for U.F. Gyldenløve ved krigsforberedelserne 1675, og i felttogene i Dalsland og Bohuslen viste han betydelige evner som rytterfører og fører af kombinerede styrker. I kampen ved Uddevalla aug. 1677 udmærkede han sig ved klog og dristig føring og fremragende personlig tapperhed. Som følge af chikaner mod ham fra general H. Degenfelds side og mangelfuld støtte hos Gyldenløve ønskede han forsættelse til hæren i Skåne og fik 1678 kommandoen over landgangsstyrken ved det 2. tog mod Rügen og løste sit hverv fortrinligt. 1682 vendte v. L. for en kort tid tilbage til Norge, man boede herefter med kongens tilladelse stedse på Vejrupgård (Bjerge hrd., Odense amt). 1684 blev han generalløjtnant. Straks efter freden 1660 var han begyndt at samle godser på Fyn, senere også i Norge, og blev en betydelig godsejer.

Familie

Forældre: herredsfoged i Slies hrd. Hans Schrøder (ca. 1580-1649) og Magdalene. Gift 1. gang 1660 med Bertha Ahlefeldt, død 22.10.1672 på Hammershus, d. af Frederik A. til Halvsøgård (1594-1657, gift 1. gang 1619 med Birgitte Ahlefeldt, ca. 1600-32) og Helvig Roepstorff. Gift 2. gang 7.11.1677 med Sophie Bielke, død tidligst 1691 (gift 1. gang med oberst Otto Skade, død 1673, gift 1. gang med Mette Quitzow, 1601-48), d. af Norges kansler Jens B. (1580-1659) og Sophie Brockenhuus (1587-1656).

Udnævnelser

R. 1682.

Ikonografi

Min. formentlig forestillende v. L. som yngre (Fr.borg). Mal. fra 1670erne (sst.), efter dette træsnit af H. P. Hansen, 1893. Stik af Hubert Schaten, 1689, efter mal. af L. v. Haven. - Mindesmærke af J. Wiedewelt, 1784, ved Jægerspris. Mindesten ved Rødkilde højskole.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XLI 1924, 1923 485. Joh. Paludan: Beskr. over Møen I, 1822. Axel E. Holmberg: BohusIäns hist. I, Uddevalla 1842 (nyt opl. 1867) 138-41. C. E. A. Schøller i Pers. hist. t. 2.r.VI, 1891 187f. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. J. Gulowsen: Gyldenløvefejden, Kria. 1906. K. C. Rockstroh: Møens forsvarsordn. 1657-60, 1908. Samme: Udvikl, af den nationale hær 1, 1909. Frede Bojsen: Af Møns hist. VI, 1921.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig