Hans van Steenwinckel (I), ca. 1545-10.5.1601, arkitekt, billedhugger, fortifikationsingeniør. Antagelig. Født i Antwerpen, død i Halmstad, begravet i sognekirken sst. v. S. har sikkert fået sin første uddannelse hos faderen der fra 1567 arbejdede i den frisiske by Emden og som i efteråret 1573 fik overdraget opførelsen af byens nye rådhus. Bygningsregnskaberne viser, at v. S. og hans bror Willem har gået faderen til hånde ved byggeriet, v. S.s mest selvstændige indsats ved Emdenrådhuset turde være tegningerne til tårnet og trappen, for hvilke der udbetaltes ham særligt honorar. Hans navn nævnes sidste gang i rådhusets annaler 23.5.1577, broderens 27.7. s.å. Sandsynligheden taler for, at v. S. er blevet engageret af Anthonis van Obbergen da denne, efter i juli 1577 at have overtaget ledelsen af Kronborgs opførelse efter Hans van Paeschen, i vinteren 1577–78 rejste til Nederlandene for at hverve arbejdskraft til byggeriet; blandt de håndværkere, han i marts 1578 medbragte fra rejsen, var v. S. Senere figurerer også Willem og en Hendrick v. Steenwinckel i Sundtoldregnskaberne. Om v. S.s virksomhed på Kronborg vides intet, og den har næppe været af længere varighed. Den er vel sagtens blevet afbrudt ved, at han er blevet stillet til disposition for Tyge Brahe der allerede fra ca. maj 1576 havde haft sit lensmandssæde og "filosofiske hus" Uraniborg under opførelse, v. S.s andel i Uraniborg lader sig ikke eftervise; eftersom planerne til bygningen i alt væsentligt må have foreligget færdige inden v. S.s tiltræden på Hven må han nærmest opfattes som Tyge Brahes tekniske medhjælp og konduktør ved planernes realisation. Alt tyder på at v. S. har stået på en venskabelig fod med den store astronom, til hvem han er trådt i en art elevforhold; Brahes breve, astronomiske dagbøger samt andre kilder omtaler ham adskillige gange som værende til stede på Hven (således efteråret 1580, juli 1584, april 1585, febr. 1586, okt. 1587, juni 1590). I jan. 1593 nævner Brahe ham – i forbindelse med noget illustrationsarbejde han skal udføre til hans bøger – som sin "olim architectus" og i Astronomiae instauratae mechanica (1598) meddeler han at udførelsen af de arkitektoniske dele af den kunstfærdigt dekorerede murkvadrant (1586–87) skyldes "Architectus meus Johannes de Embda Stenwinchel".

v. S.s hyppige ophold på Hven også efter Uraniborgs fuldførelse sandsynliggør at han har medvirket ved opførelsen af Stjerneborg (omkr. 1584) og øens øvrige tekniske anlæg.

8.11.1583 får v. S. bestalling på embedet som kgl. bygmester, et embede han dog allerede uofficielt havde bestridt et år før udnævnelsen. I denne egenskab ledede han maj 1585-sept. 1586 i spidsen for sin egen håndværkerstab restaureringen af Skt. Petri kirke i Kbh. samt opførelsen af tårnet og muren omkring kirken. Ved pinsetid 1586 optoges han som broder i skydeselskabet. I maj 1587 udbetaltes der ham honorar for opmuringen af en grundvold bag ved Tøjhuset hvorpå der skulle opsættes "ett halfft Huss aff Thræwerck". I okt. 1587 beordrede kongen v. S. sendt til Dragsholm for at tage skøn over et restaureringsarbejde der i øvrigt ikke blev udført. Med hvilket arbejde de skabeloner (tegninger) hvorfor v. S. i tidsrummet 30.10.1587–3.2.1588 honoreredes med i alt 80 daler står i forbindelse har været genstand for megen debat. Med størst sandsynlighed må de antages at have relation til de betydelige fæstningsanlæg langs den svenske grænse, på hvilke regeringen i disse år foretog store udbygninger under v. S.s ledelse. Fra denne tid stammer i øvrigt et af v. S.s bedst bevarede bygværker, sognekirken i Slangerup der med Jørgen Friborg som entreprenør for murarbejdet opførtes 1586–89. De sidste tolv år af v. S.s levetid var i første række viet ovennævnte fæstningsanlæg; i slutningen af 1588 fik han rejsepenge til sammen med en af regeringen nedsat kommission at tage til Norge for at besigtige forsvarsværkerne; et resultat af fæstningsbyggeriet var en fornyet bestalling af 24.3.1589, hvorefter hans årsbesolding forhøjedes fra 100 til 300 daler. De følgende år lå v. S. som overopsynshavende på stadig rejse mellem fæstningerne Varberg, Bohus og Aggershus hvor betroede mestersvende under hans fravær havde den daglige ledelse. Kockenborg-bastionen på Varberg med den interessante sneglegangstrappe er dog næppe som hidtil antaget v. S.s værk da den først er opført adskillige år efter hans død.

Ud fra en 22.10.1594 v. S. tildelt reprimande for uden tilladelse at have begivet sig fra Varberg slot til Skåne tør måske hans skulpturelle hovedværk, gravmælet over lensmanden Anders Bing og dennes hustru Anne Pedersdatter Galt i Smedstorp kirke ved Simrishamn, dateres til dette år. v. S. vides med sikkerhed at have udført forskelligt arbejde – monumenter og andet – på Anne Pedersdatters bestilling, og endnu i april 1596 havde han ikke modtaget betaling herfor. 14.4.1599 forhøjedes årsbesoldingen med endnu 208 daler; dette pålæg står i forbindelse med v. S.s overflytning til de store arbejder ved udbygningen af fæstningsværkerne ved Halmstad og grundlæggelsen af byen Kristianopel. I Halmstad var han tillige indehaver af et stenhuggerværksted der leverede arbejde til de kongelige bygningsforetagender.

Med udgangspunkt i dette dokumentarisk sikre livsværk har den kunsthistoriske forskning med Francis Beckett i spidsen, dels ud fra stilistiske kriterier, dels – og måske væsentligst – ud fra sandsynlighedsberegninger tilskrevet v. S. en lang række monumentale værker som skulle sikre ham en plads i allerførste plan i samtidens kunst. Blandt disse attributioner kan nævnes: kirke- og klokketårnsportalerne på Kronborg (1580ff), skulpturel udsmykning af badstuehuset ved Fr.borg (1580), Næsbyholm på Sjælland (1585), spiret på Helligåndskirken i Kbh. (1586–94), ombygningen af Skt. Klare kloster sst. (1586), Berritsgård på Lolland (1586), Lundehave (nu Marienlyst) ved Helsingør (1587), Orebygård på Lolland (1587), Christoffer Gøyes og Birgitte Bølles gravmæle i Gunderslev kirke på Sjælland (1587), Engelsholm ved Vejle (1592), epitafium over Steen Brahe og hans hustruer i Næsby kirke på Sjælland (1595), spiret på Blåtårn ved Kbh.s slot (1595), Svenstorp i Skåne og udkast til sammes skulpturudsmykning (1596–99), udkast til prædikestol i Lunds domkirke (udf. 1596–99 af Johannes Ganssog), udkast til prædikestol i Skt. Petri kirke i Malmö (udført 1596–99 af Daniel Tømissen), arbejder på Knutstorp i Skåne og på Studiegården ved Kbh.s univ. (ca. 1596), udkast til Christian IVs arsenalkompleks (1598ff), Tosterup kirke i Skåne og restaurering af Tosterup slot (ca. 1598), Sparepenge ved Fr.borg (1599), Mölleröd slot ved Finjasøen og arbejder ved Nørreport i Halmstad (omkr. 1601) og endelig det værk som alene ville være i stand til at placere v. S. inden for europæisk renæssancearkitektur: generalplanen til Fr.borg slot (opført 1600ff).

Ved en kritisk granskning viser imidlertid kun et meget ringe antal af disse tilskrivninger sig at have blot nogenlunde bærekraft. Mens arkitekturtilskrivningerne – med undtagelse af det desværre nu ganske forvanskede Oreby – svæver frit i luften, synes dog enkelte af skulpturarbejderne at kunne sættes i forbindelse med v. S. (epitafierne i Gunderslev og Næsby samt Halmstads Nørreport). Ved forsøget på en udkrystallisering af v. S.s personlige stil må der ganske naturligt på grund af de autentiske værkers fåtallighed udvises megen reservation. Af hans oeuvre turde dog fremgå, at han har modtaget bestemmende indtryk fra den dekorative florisstil, men at disse indtryk samtidig er blevet renset og forenklet af en ordnende sans der skyldes påvirkning først og fremmest fra de italienske arkitekturteoretikere hvis værker, som han kendte gennem Tyge Brahe, gjorde han bekendt med højrenæssancens former, v. S. synes ikke at have siddet inde med nogen radikalt nyskabende kraft. Han har været en velskolet, habil dygtighed med evne til at udforme en klar, skarpskåren helhed, hvis totalitet ikke brydes og forflygtiges af påtrængende detaljer; til gengæld synes han i nogen grad at have savnet blik for de enkelte deles indbyrdes proportionering og sammenføjning til en helstøbt organisme. Efter v. S.s død overtog mestersvendene ledelsen af byggearbejderne rundt på fæstningerne. Enken fik lov til foreløbig at blive boende på gården i Halmstad; så sent som 1630 ses hun at have levet i byen.

Familie

Forældre: arkitekt Lourens van S. (1517–85) og Alyt van Dale. Gift Inger Pedersdatter, død efter 1630. – Far til Hans v. S. (II) og Morten v. S.

Ikonografi

Ligsten med udførlig indskrift (Halmstad k.).

Bibliografi

Thieme-Becker: Allg. Lexikon der bildenden Kunstler XXXI, Lpz. 1937 519 (bibliografi). – Bidrag til da. kunsthist., ved F. R. Friis, 1890–1901 5–14 20. Laur. Weibull i Hist. t. för Skåneland II, Lund 1904–08 102f. Fr.borg II, ved Fr. Beckett, 1914. Gregor Paulsson: Skånes dekorativa konst, Sth. 1915. Vilh. Lorenzen: Studier i da. herregårds arkitektur, 1921. Samme: Chr. IVs byanlæg, 1937. Uraniborg og Stjærneborg, m. tekst af Fr. Beckett, 1921 1 lf 16 19. Torsten Allgulin: H. v. S. d.ä., Upps. 1932 = Uppsala univ.s årsskr. 1932. B. Bengtsson i Tidskr. för konstvetenskap XXI, Lund 1938 55–64. Danm.s kirker. København I, 1945–58; Fr.borg amt III-IV, 1970–79. Monica Rydbeck i Kungl. vitterhets hist. och antikv. akad.s handl. LXX. Antikvariska studier IV, Sth. 1950 13–27. Jan Steenberg: Chr. IVs Fr.borg, 1950. Carl Henrik Jern: Uraniborg, Lund 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig