Harald Andersen

Harald Andersen, Harald Johannes Andersen, 25.2.1917-29.1.2005, antikvar, redaktør. Harald Andersen begyndte sit arkæologiske virke på fædrenegårdens marker hvor han 1933 undersøgte et langdyssekammer og gjorde det bemærkelsesværdige fund af en trepaneret stenaldermand. Han blev student 1937 (Akad. kursus) og var fra 1941–50 medarbejder ved Nationalmuseets oldtidsafdeling, fra 1950–66 inspektør ved Forhistorisk museum, Århus, og derefter antikvar ved og leder af institutionen Wormianum i Højbjerg v. Århus. 1957 stiftede han tidsskriftet Skalk, 1965 Skalks rejsetjeneste og 1966 forlaget Wormianum. Han drev Skalk som eneredaktør til 1997. 1951 var han medstifter af Jysk arkæologisk selskab og dets årbog Kuml. Han deltog i Forhistorisk museums arbejde i sheikdømmerne ved Den arabiske golf og ledede udgravninger af bl.a. vikingegravpladsen i Lejre, våbenofferfundet i Illerup ved Skanderborg og jernalderbopladsen på Gørding hede hvor spændhustypen påvistes. En del af disse udgravninger er publiceret i Kuml 1951–52 og 1954. I afhandlingen Tomme høje, 1951 tolker han med udgangspunkt i Jellings sydhøj og Slots Bjergbyhøjene en række gravtomme storhøje i Danmark, Sverige og Norge.

Som udgraver og skarpsindig iagttager havde Harald Andersen stor betydning for sine samtidige. Ved sin indsats gennem Wormianum hvor han bragte fortidsforskningens seneste resultater ud til almenheden i en let tilgængelig form, men på videnskabelig basis, skabte han sig en uovertruffen position inden for den nordiske arkæologi. Modtog 1976 Worsaae-medaljen, Jysk arkæologisk selskabs guldmedalje.

Familie

Harald Andersen blev født i Kellerød, Tystrup sogn.

Forældre: gårdejer Hans A. (1873–1947) og sygeplejerske Karen Sofie Pedersen (1882–1964). Ugift.

Bibliografi

P. V. Glob i Kuml 1976 (dedic. H. A.), 1977 7f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig