Hartvig Jentoft, Hartvig Hansen Jentoft, 1693-1.12.1739, Grønlands første købmand. Født i Borge i Lofoten, død på en rejse over Vestfjorden. Der vides intet om J.s opvækst og uddannelse. Fra hans hjemø, den næstyderste storø i Lofoten, kendte Hans Egede ham. Det var på dennes anbefaling at J. 30.1.1721 blev antaget som købmand og bogholder, kort efter at Det Bergen Grønlandske Compagnie var dannet. J. udrejste på krejerten Haabet sammen med familien Egede. Som købmand var han medlem af "Raadet" hvor Hans Egede var "formand", og som i øvrigt bestod af skipperen, styrmanden, hovmesteren, bådsmanden og kokken. Rådet var således organiseret som et skibsråd. Efter landsætningen 3.7.1721 udvalgte rådet det sted hvor kolonien skulle anlægges, idet der også skulle tages hensyn til en betryggende vinterhavn. J. forestod derefter bygningen af beboelseshuset. Inden færdiggørelsen begyndte J. at søge kontakt med de omboende grønlændere for at få handelen i gang. Men al handel mislykkedes i det første år både med de bofaste og de forbirejsende. Det skyldtes dels et forkert varesortiment, dels grønlændernes sæsonbestemte handel med de nederlandske hvalfangere. Skønt varesortimentet blev ændret i overensstemmelse med J.s ønsker, blev handelen ikke tilstrækkeligt givende det følgende år. Selv om J. på grund af sin hidsighed lejlighedsvis kunne optræde groft over for grønlænderne, kom han dog efterhånden i et godt forhold til dem, især fordi han efter sigende i praksis lærte sig så meget af sproget at han kunne føre en samtale. J. havde imidlertid ytret sine tvivl om hvorvidt han ville have bedre handelsheld i fremtiden, og ønskede derfor at hjemrejse 1723. Direktionen bad ham dog om at fortsætte, sendte ham en assistent Jacob Geelmuyden og beskikkede J. som "overkøbmand". Han forblev derfor endnu et år i Grønland, og det lykkedes ham at få tiltusket sig et forholdsvis betydeligt kvantum produkter. 2.8.1724 forlod han Grønland. Med skibet fulgte de to grønlændere Pôq og Qiperoq som J. også skulle have det nærmeste opsyn med, fordi han var den eneste hjemrejsende der kunne tale nogenlunde med dem. Efter ankomsten til Bergen og senere under opholdet på Sjælland var J. til stadighed om dem, deltog derfor i det berømmelige "Grønlandske Optog" 9.11.1724 i kanalerne omkring Københavns slot. Sammen med den administrerende direktør skulle han også tale Bergenskompagniets sag over for konge og kancelli. 1725 var J. på en sommerrejse til Grønland dels for at følge Pôq hjem (Qiperoq var død i Bergen), dels for at være behjælpelig med råd og dåd ved fortsættelsen og den mulige forbedring af handelen. Bergenskompagniet var kommet i en delvis politisk betonet akut knibe. Det var dog ikke meget J. kunne få iværksat før hjemrejsen. Hans Egede ville gerne have haft J. tilbage næste år, men Bergenskompagniet opgav al videre virksomhed 1726. J. tog hjem til Lofoten hvor han købte et gæstgiversted Pettvika i Buksnes på sin fødeø. På en rejse over Vestfjorden 1739 omkom han på hjemvejen.

Familie

Forældre: sognepræst Hans Hansen J. (død 1718) og Ingeborg Hartvigsdatter Schøning (død 1734). Gift 1. gang 1726 med Maren Røst, død 1737 (enke efter Hans Gregersen, død 1722). Gift 2. gang dec. 1737 med Karen Schøning, født 25.2.1691, død 1755 (gift 1. gang 1717 med Edies Johansen, død 1733, gift 2. gang med Peter Nielsen Friis, død 1736), d. af Jacob Eliassen S. og Karen Jacobs-datter.

Bibliografi

[Jakob Schøning:] Nordlandsslegten Schøning i 300 år, Oslo 1928. H. Ostermann: Nordmænd på Grønland I, Oslo 1940 432–42. F. Gad: Grønlands hist. II, 1969.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig