Helene (kongelig elskerinde)

Helene, levede 1204, formentlig begr. i Linköping domk. H.s far havde danske forbindelser; han havde 1163 hentet kong Karl Sverkesøns danske brud og stået fadder til Valdemar I's søn Knud. H. har rimeligvis været opkaldt efter den hellige Elin (Helene) av Skovde der kanoniseredes 1164, og hvis dyrkelse også lokaliseredes i Tisvilde i Nordsjælland. Da Esbern Snare havde mistet sin anden hustru ægtede han, skønt til års, den unge svenske jarledatter. I dette ægteskab fødtes Ingeborg "af Kalundborg" og måske flere andre børn. Kort efter Esberns død 1204 stod H. i forhold til kong Valdemar Sejr og fødte ham sønnen Knud. Men da Valdemar ægtede Dagmar 1204 ophørte vistnok dette slegfredforhold, og H. synes at have forladt Danmark. I hvert fald blev hun ikke som Esberns to andre hustruer jordfæstet i Sorø, og af diplomer fra 1300-tallet fremgår at hun ved Linkdping domkirke stiftede Vor Frue kapel med tilhørende præbende; her har hun da rimeligvis valgt sit gravsted, og hendes gave øgedes senere af hendes sønnesøn Sventopolk Knudsen og hans æt. Valdemar Sejr gjorde sin og H.s søn til hertug og skænkede ham sit gods i Sverige hvor også H. må have efterladt ham en betydelig arv. – En i nyere tid fremsat gætning gående ud på at identificere H. med den i Tisvilde dyrkede helgen af samme navn må anses for aldeles forfejlet.