Helene Strange

Helene Strange, Helene (ved dåben Lene) Dorthea Pedersen Strange, 26.9.1874-6.8.1943, forfatter. Født i Oustrup, Eskilstrup sg., Falster, død i Nørre Alslev, urne på Nørre Vedby kgd. S. var udpræget autodidakt. Gennem folkeskoleundervisning, et ophold på Askov Højskole, selvstudium, studierejser og forskellige husholdningskursus skaffede hun sig uddannelse. I de yngre år beskæftigede hun sig især med husligt arbejde hjemme og i udlandet; senere slog hun sig på skribentvirksomhed og blev foredragsholder. Gentagne gange foretog hun omfattende udenlandsrejser, rejste i tolv af Europas lande og var to gange i Amerika, første gang som husassistent (1911–12), sidste gang som foredragsholder (1923–25). Da hun på grund af moderens tidlige død kom til at leve sine barneår i mormoderens hjem, fik hun ofte lejlighed til at høre gamle kvinder fortælle om svundne tiders sæder og skikke, og da hun blev voksen blev hun en flittig indsamler af folkeminder (jfr. I Mødrenes Spor. Nordfalsterske Kvinders Arbejde gennem halvandet hundrede Aar, udg. J. S. Møller, 1945); i en samling på fire bind (1933–37) har hun skildret Den ældste Generation i Lolland-Falsters Stift, alle folk over 80 år. 1926 grundlagde hun anlægget Nørre Vedby Møllebanke og lod her opføre en friluftsscene hvor hun viste en række folkelivsbilleder som hun skrev til oplysning om forhold i gamle tider: Skoleloven af 1721, Husmandsrøre 1845, o.m.a. – Under mærket "En Bondepige" debuterede hun 1903 med nogle religiøse betragtninger, Menneskelighed og Hellighed; 1906 kom under samme mærke Fremmed Fugl. Under navn fremtrådte hun 1910 med nutidsfortællingen Oluf Ruder; derefter fulgte Skærlunde Kro, 1912, og hendes første store hjemstavnsskildring Priergaardsslægten I–II, 1922–23 (4. udg. 1973), Inger Prier I–II, 1923–24 (4. udg. 1973), Jomfru Mossin, 1925, Fra Nordfalster til Stillehavet, 1926, og endelig hendes hovedværk, den omfangsrige slægtsroman om Sværk'erne der giver indtrængende og detaljerede skildringer af falstersk bondeliv fra omkring 1700 og op til vore dage: Søren Sværke, 1929, I Fædrenes Spor, 1931, Slægtens Arv, 1934, Rodbundne, 1936, Under Familieloven, 1938, Ad Pligtens Veje, 1939, Tro i Liv og Død, 1940, og Den sidste Sværke, 1941. Ny udg. Sværkeslægten I–VIII, 1974. Den grundige historiske viden og det intime kendskab til falstersk almuekultur i dens forskellige afskygninger der præger S.s omfangsrige produktion gjorde den til et stykke værdifuld kulturhistorie. Hendes hjem er bevaret i museet "Falsters mindt" i Nykøbing F.

Familie

Forældre: gårdbestyrer i Oustrup, senere gårdejer i Egelev Anders Pedersen (S.) (1850–1925) og Cathrine Jensen (Prier) (1850–79). Navneforandring 3.8.1905. Ugift.

Ikonografi

Mal. af Anna Marie Mehrn, 1940 (sst.). Foto.

Bibliografi

H. S. i Lolland-Falsters socialdemokrat, ugetillæg 7.6.1936. Interview i Aftenbl. 30.8. s.å. – H. S.: Stamtvl. over slægterne Piier, Sømand, Strange og Krøl 1673– 1911, 1911. Arthur Fang i Politiken 2.10.1940. Lolland-Falsters venstrebl 26.9.1941. H. P. Hansen: Vor tids da. romanforfattere, 1944 156–60. Sv. Jørgensen i Lolland-Falsters hist. samf.s årbog XXXII, s.å. 265–69. J. S. Møller i H. S.: I mødrenes spor, 1945 = Danm.s folkeminder LIV (heri også bibliografi).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig