Helge Knudsen, Helge Johannes Knudsen, 17.1.1897-5.6.1985, chefredaktør, diplomat. Født i Assens. Efter studentereksamen 1915 blev K. cand.teol. 1922, men han havde fra de tidligste ungdomsår ønsket at arbejde i pressen hvor han som student en kort tid havde været knyttet til bladet Danskeren i Haderslev, og umiddelbart efter sin embedseksamen blev han redaktionssekretær ved Nationaltidende, hvorfra han fire år senere kom til Berlingske Tidende. I slutningen af tyverne købte det Berlingske hus en række små og undergangstruede konservative aviser i Syd- og Sønderjylland, hvilket dengang var et usædvanligt initiativ der ved siden af den bagvedliggende rationaliseringstanke havde til formål at bevare en konservativ presse i landsdelen der var domineret af venstres blade. Resultatet blev Jydske Tidende for hvilket K. blev chefredaktør fra starten 1929 både i kraft af den dygtighed, han havde lagt for dagen som redaktionssekretær ved Berlingske Tidende og på grund af hans sønderjyske interesser. Disse havde desuden midt i tyverne givet sig udslag i en national aktion, da K. fik ideen til det sønderjyske landeværn, den store landsindsamling som modtræk mod det hjemmetyske fremstød gennem Kreditanstalt Vogelgesang der opkøbte dansk jord. Som chef for Jydske Tidende bestræbte K. sig også for at bidrage til fjernelsen af den usynlige grænse mellem Nordslesvig og det øvrige land, som genforeningen ikke så hurtigt kunne slette. Med starten af det nye blad havde han også journalistisk en så betydelig succes, at det Berlingske hus ved Chr. Gulmanns død 1934 udså K. til posten som morgenavisens nye chef. Det varede dog kun kort. Berlingske Tidende var ene om at bringe den store nyhed om daværende kronprins Frederiks forestående forlovelse med prinsesse Ingrid, men det var før den var officiel, og det ansås derfor for et blad som Berlingske Tidende også af kongehuset for helligbrøde. Den kunne kun sones ved at ofre bladets formelt ansvarshavende chef. K. forvistes til Stockholm som korrespondent.

Det blev til gengæld begyndelsen til en mangeårig, bemærkelsesværdig karriere som udlands-korrespondent. Efter Stockholm (1935–38) fulgte Berlin (1938–43), igen Berlin 1945 og London (1946–50). Under krigsårene i Berlin opnåede K. et intimt kendskab til nationalsocialismen og dens mænd, og også i den særlig vanskelige periode efter Danmarks besættelse lykkedes det ham trods al censur at formidle kundskab om udviklingen – i en sådan grad, at han 1943 blev udvist, lykkeligt og ironisk nok kort før hele hans bohave gik til grunde under bombardementerne. Sine erfaringer og oplevelser under nazismen udmøntede han efter krigen i flere bøger: Hiller bandt min Pen, 1945, Oprørere i Hitlers Borg, 1947, Advarslen om 9. april (særtryk af Jyske saml. 1964) og Maskerne falder i Nürnberg (sammen med Henrik V. Ringsted), 1946. 1950 drog udenrigsministeriet fordel af K.s fortrolighed med tyske forhold ved at formå ham til at overtage posten som kultur- og presseattaché ved ambassaden i Bonn og militærmissionen i Berlin, en stilling han bevarede i 17 år til retrætealderen, efterhånden med rang først som ambassaderåd, siden som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister. Efter sin tilbagetræden har han fortsat været aktiv som konsulent i udenrigsministeriets presse- og kulturafdeling.

K. har ydet en betydningsfuld indsats i bestræbelserne for efter krigens og besættelsens bitterhed og had at normalisere og venskabeliggøre de dansk-tyske forbindelser som der efter det nazistiske regimes fald skabtes forudsætninger for. Han ydede herunder ikke mindst et vigtigt forarbejde til en beroligende ordning for de nationale mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse. Under sit lange virke for dansk-tysk brobygning kom det ham til gode, at en med flid udbygget indsigt i tysk politisk fortid og samtid suppleredes af en livlig interesse for mennesker og stor evne til at formidle personlige kontakter.

Familie

Forældre: kapellan, senere sognepræst i Næstved Niels Christian K. (1864–1934) og Marie Jensen (1872–1957). Gift 19.5.1923 i Allerød med Britta Helene Harboe, født 28.10.1900 i Stockholm, død 8.1.1992, d. af højesteretssagfører Emil H. (1867–1944) og Holga Helena Börjeson (1874–1938).

Udnævnelser

R. 1949. R1. 1956. K. 1961.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

H. K. i Berl. tid. 11.5.1971 (Hvorledes jeg blev europæer). Interview i Jydske tid. 16.1.1977. -T. Vogel-Jørgensen: Berl. tid. gennem 200 år II-III, 1949. Berl. tid. 16.1.1977. Henrik V. Ringsted: Erindr. II, 1979. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig