Helmuth Behnke, Helmuth Hans Johann Behnke, 11.4.1908-10.12.1989, direktør for Eksportslagteriernes salgsforening. Født i Gråsten. Efter bestået realeksamen 1924 blev B. ansat på Gråsten Andelsslagteri. 1929 kom han til Danish Bacon Co. i London for året efter at vende tilbage til en post som bogholder på Samsø Andelsslagteri. Herfra kom han 1931 til en tilsvarende stilling i De Samvirkende Danske Andelsslagteriers fælleskontor på Axelborg i Kbh. Efter 10 år i denne stilling, siden 1933 dog som fuldmægtig, blev B. 1941 udnævnt til direktør for kontoret med tilhørende afdelinger samt dets ulykkes-, sø- og brandforsikringsselskaber. Først 1973 blev han afløst. Kontoret skulle varetage andelsslagteriernes fælles interesser over for lovgivningsmagten, ordne transportforholdene for slagteriprodukter, forestå videnskabelige og praktiske forsøg, drive konsulentvirksomhed, regnskabsvirksorhhed samt arbejde med kvalitetsspørgsmål. Arbejdsområdet blev afgørende udvidet 1.4.1950 da den danske landbrugseksports indre forhold blev radikalt omlagt. Nye private organisationer, dannet af landbrugets og handelens organisationer inden for de enkelte brancher samt private handelsdrivende trådte i stedet for de gamle landbrugsministerielle udvalg der var skabt 1932 for at afbøde nogle af krisevirkningerne. Landbrugsministeriets baconudvalg blev således erstattet af Eksportsvineslagteriernes Salgsforening hvor B. blev direktør fra starten indtil 1973. Medlemskredsen var samtlige eksportslagterier, andels- som private. Hermed var svineeksporten samlet i en organisation. B.s mangeårige virke som chef for den danske svineeksport blev stærkt præget af periodens talrige organisatoriske, tekniske og merkantile reformer. Han tog initiativ til en mere aktiv markedsføring, måtte mægle mellem salgsforeningens ofte dybt uenige medlemmer samt træffe afgørelser om en mere aktiv hjem-memarkedspolitik der var muliggjort af supermarkeder, frysediske og dybfrysere. Også de tal-) rige slagterinedlæggelser og fusioneringer satte deres præg på B.s direktørtid. Det gjorde natur-' ligvis også de radikale ændringer inden for regnskab og transport. 1958 etableredes Slagteriernes Hulkortcentraler I/S der 1962 indgik i Landbrugets EDB-centraler I/S. 1968 kom containereksporten til hvor salgsforeningen købte containerne mens DFDS byggede containerfærger. B.s centrale placering medførte naturligvis talrige tillids- og bestyrelsesposter særlig inden for slagterisektoren. Han er karakteriseret som en smidig forhandler der har ydet betydningsfulde bidrag til samarbejdet mellem andelsbevægelsen og den private slagteri- og kødkonservessektor. R. 1954. R1. 1962. K. 1973.

Familie

Forældre: frisør Theodor Carl Heinrich B. (1876–1956) og Annemarie Röhlk (1876–1952). Gift 13.4.1933 i Varnæs med Sørene. Schmidt, født 10.5.1909 i Bovrup, d. af bygmester Søren S. (1878–1954) og Cathrine Hansen (1882–1961).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Landbrugsrådets beretning 1949 og 1950. Andelsbladet, 1958 327. Børsen 10.4.1958. A. Axelsen Drejer: Andelssvineslagterierne i Danmark 1887–1962, 1962. Andelsbladet, 1968 341. Børsen 10.4.1968. O. Tvede: De samvirkende danske andelsslagterier 1897–1972, 1972. O. Tvede: Eksportsvineslagteriernes salgsforening 1950–75, 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig