Henning Pade

Henning Pade, 6.5.1918-15.2.1988, programchef. Henning Pade blev student i Haslev, mag.art. i alm. og sammenlignende litteraturhistorie ved Københavns univ. 1946. Til 1948 virkede han som forlagskonsulent (Westermanns forlag) men kom s.å. ind som programmedarbejder ved Statsradiofoniens dramatisk-litterære afd. og i Danmarks radio kom han siden til at lægge sin livsindsats. 1950 blev han programsekretær, 1964 programredaktør og souschef og siden 1971 programchef efter Jørgen Claudi.

Henning Pade begyndte i den ekspansive periode af DRs historie – lydradioens guldalder – hvor der var kulturpolitisk højkonjunktur, eksplosiv udvikling på det tekniske område og gunstig økonomi der muliggjorde udvidelse af medarbejderstaben, ikke mindst i den dramatisk-litterære del.

Fra første færd virkede han i alle afdelingens forgreninger og som mediekunstner vil han huskes som den der har været med til at udvikle den litterære montage, både den tematisk betingede Mennesket i tiden i seks dele 1948-49 i samarbejde med Finn Methling og Mogens Knudsen, figur-montagen fx Den forslagne tjener, portræt-montager om fx Albert Camus, Pär Lagerkvist, Jules Romains.

Henning Pades kærlighed til lyrik og visekunst markerede sig i Poesibogen 1952-58. I 50erne kom også en række antologiserier Den ny Poesi (red. af Torben Brostrøm), Danske Vers og Den store Poesi (red.af Hans Mølbjerg). Tværs over afdelingsgrænserne etablerede han sammen med Harald Krebs en række musikalsk betonede serier, Unge Kunstnere og Sangen ved Klaveret. Et samarbejde med Karl Bjarnhof resulterede i Billedbogen der sendtes en søndag aften hver måned gennem 50erne. Henning Pade var initiativtager til ugemagasinet Dramatisk Forum som han var hovedredaktør af 1951-61, og som stadig fungerer som en varm linje mellem landets teatre og radioen. Senere blev teaterinformationen udvidet i mere international sammenhæng med Teaterkronik og Plakaten mens Teaterquiz og Teatergæt både tjente underholdning og orientering.

Henning Pade blev teaterchef for Danmarks største teater i en sparetid uden muligheder for ekspansion og uden de magtbeføjelser som man sædvanligvis forestiller sig, men fungerende på et teamwork af høj karat, navnlig det dramaturgske. Henning Pade har videreført den linje, som Jørgen Claudi afstak, at udvikle hørespillet som selvstændig genre, at spore dramatikere i svøb og røgte de mere erfarne. Radioteatret er under Henning Pade ikke alene blevet afsætningsrampe men også rugekasse for dramatikken, hvad det danske teaterliv i høj grad har profiteret af.

Der er i 70erne eksperimenteret med digternes universer i et stedse mere bevidst udviklet radiofonisk formsprog bygget på stereo-teknikkens optimale muligheder. Spredningen har været stor fra halv- og heldokumentariske genrer over klassikerne Calderôn, Seneca og Racine (Andromaque) til Radio Ringstrup, fra science fiction til social realisme, fra eventyrspil til samfundssatire, fra gruppeteaterprægede forestillinger til politisk musical. Flere gange er dramatikere blevet belønnet med nordisk radiospilpris, Dansk blindesamfunds radiospilpris og en førstepræmie i Prix Italia. Radioteatret har i de senere år i enestående grad boret sig ind i den moderne tilværelses spændingsfelter. Teaterafdelingen har også gjort sig gældende på seriedramatikkens område med M.A. Goldschmidts Ravnen, Henry Fieldings Tom Jones, Henrik Pontoppidans De dødes Rige, betydningsfuldest dog med Klaus Rifbjergs De beskedne i 20 afsnit om en dansk familie i perioden fra den kolde krig, 50ernes opgang og 60ernes boom til ungdomsoprøret.

Henning Pade har nu og da påtaget sig instruktionsopgaver. Fra de senere år huskes Finn Methlings Den gamle Herre er til Koncert (17.5.1976) med Elith Pio, og af samme Tigerens, Harens og Dragens Timer, en monolog med Susse Wold og med musik af Per Nørgaard (13.9.1980). Under Henning Pade er der etableret et tæt samarbejde med både nordiske og europæiske radiofonier. Der er tillige skabt kontakt med børne- og ungdomsafdelingen som har resulteret i fællesproducerede korte seriespil der behandler unges problemer.

Henning Pade hører til de stille eksistenser der ikke har stræbt efter at være afdelingens fysiognomi udadtil, men indadtil har hans entusiasme, usvækkede engagement i kulturformidling og store åbenhed over for nye strømninger sat sig tydelige spor.

Henning Pade har i en årrække siddet i Folkeuniversitetets programudvalg, haft forelæsningsrækker hver vinter og været medtilrettelægger af sommerkurserne ude i landet.