Henrich Ussing, 11.1.1743-18.10.1820, præst. Født i Lille Lyngby, død i Hillerød, begravet sst. U. blev student 1760 fra Fr.borg og tog teologisk attestats 1763. Efter i ti år at have været en slags personel kapellan hos sin far blev han 1776 residerende kapellan i Fredensborg, Asminderød og Grønholt, og dermed begyndte en løbebane der i flere henseender blev af enestående karakter i den danske kirke. Allerede i sit første embede blev U. suspenderet for at rense sig for de rygter om delagtighed i tyveri, giftmord o.l. der sattes i omløb om ham. Han frikendtes dog og blev 1779 residerende kapellan i Ringsted og Benløse, men også her gav hans person anledning til en række stridigheder. De medførte bl.a. at han 1781 på én gang måtte føre ti sager for højesteret hvoraf han dog vandt nogle. 1783 fradømtes han sit embede, men rehabiliteredes n.å. af højesteret. 1790 forflyttedes han som sognepræst til sin fars gamle embede, Lille Lyngby og Ølsted, og 1797 valgtes han til provst i Strø hrd. I sine nye embeder oplevede han talrige genvordigheder: tre gange brændte hans præstegård, og 1806 fik han herredets pengekiste stjålet fra sig. Hertil kom at han bestandig var indviklet i stridigheder og processer med medlemmer af sin menighed, nabopræster og andre embedsmænd. På grund af æresfornærmelser mod byfoged Aarøe i Hillerød blev han 1808 af højesteret dømt til at være mindremand. Dette medførte at han s.å. afskedigedes ved kgl. resolution som uværdig til at beklæde et præsteembede. Sine sidste år levede han i Hillerød. 1810 fik han æresoprejsning, men var til sin død optaget af at føre nye processer hvoraf han i sit hele liv havde været indviklet i mere end 100.

At en mand med en sådan løbebane i så mange år kunne forblive i sine embeder, ja nyde en høj grad af agtelse hos mænd som biskopperne N. E. Balle og Fr. Münter kan synes mærkeligt, men skyldes hans sjældne dygtighed og virkekraft som embedsmand og hans betydelige forfatterskab. Dette begyndte han 1772 ved et apologetisk skrift Billige Tanker om Helvedes Evighed og Arvesynden, og livet igennem viste han sig som en udpræget supranaturalist, som det fremgår af et omfattende arbejde fra hans allersidste år Kristendoms-Læren i Samtaler med Konfirmantere over den evangeliske Lærebog, 1818, hvori han i det væsentlige fastholder det overleverede dogmesystem. Trods sit konservative helhedsstandpunkt var han dog moderat reformvenlig i praktisk kirkelige spørgsmål som det bl.a. ses af Oplysende Anmærkninger til bedre at forstaae ... den nyeste Psalme-Bog, 1782, af hvis mange reformforslag en del blev gennemført ved den evangelisk-kristelige salmebog (1798), og af hans Bemærkninger over Biskop Boisens Plan til Forbedring i den offentlige Gudstieneste, 1807. U.s hovedværk er Kirkeforfatningen i de kongelige danske Stater I–IV, 1786-89, en delvis ræsonnerende og kritiserende behandling af alle kirkespørgsmål der har sin styrke i klar fremstilling og betydelig historisk og juridisk kundskabsfylde. Endnu i vore dage må det betegnes som et værk der atter og atter fortjener at rådspørges. Som en art forstudie hertil havde han allerede 1776 offentliggjort en grundig monografi Naadsens-Aaret i Dannemark, dets Jura og Rettigheder. Endelig kan nævnes forskellige indlæg i hans retssager, deriblandt Efterskrift ved Provst Ussings Appel til Kongen og Folket, 1808 og især Den danske kristeligglade Tremarksmand, 1818. - U. er for så vidt en tragisk skikkelse. Om hans lysende begavelse, arbejdskraft og omfattende viden kan der kun være én mening, men karaktermæssigt hviler der et blakket skær over hans personlighed. Uden tvivl må hans utrolige stridslyst og rethaveri forstås som udslag af en rent sygelig sjælsudvikling. Mærkelig er dog den urokkelige sindsligevægt, hvormed han til enhver tid bar alle genvordigheder, i bevidstheden om at være "en Sandheds og Retfærds Martyr".

Familie

Forældre: sognepræst Bagge Nielsen U. (1714-74) og Maria Susanna Bøttcher (1716-72). Gift 1. gang 15.1.1778 i Asminderød med Margaretha Staggemeyer, født 25.11.1748 i Skælskør, død 26.7.1781 i Ringsted (gift 1. gang 1774 med kgl. Holzförster Johan Ernst Steinhausen, ca. 1729-77), d. af major i kavaleriet Peter S. (død 1751) og Louisa Christina Wilhelmina Ludolvina Agnes v. Ackenschock (1722-tidligst 61). Gift 1. gang 15.3.1791 i Karlebo med Anna Algreen, født 14.5.1766 i Kalundborg, død 20.2.1815 i Hillerød, d. af købmand Tage A. (ca. 1736-78) og Anna Kirstine Bagge (ca. 1740-91). – Far til Tage Algreen-Ussing.

Ikonografi

Tegn. af P. Ipsen, 1783. Min.

Bibliografi

T. Algreen-Ussing i Nyeste skilderi af Kbh., 1820 1407f. L. Koch i Kirkehist. saml. 3.r.V., 1884-86 60-63; 4.r.II, 1891-93 376f 390 628-30; H. F. Rørdam sst. IV, 1895-97 243f. L. Koch sst. 5.r.III, 1905-07 402f. H. U. sst. V, 1909-11 103-05 (om faderen). Henning Jensen i Fra Fr.borg amt 1921, 1922 41-71. J. Oskar Andersen: Festskr. i anledn. af det da. missionsselsk.s hundredeårs-jubilæum I, 1921 60 62. Alex. Rasmussen: Fr. Münter I, 1925 150f Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm II, 1925-30. – Selvbiogr. i Ny kgl. saml., fol., 1869.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig