Henrik Gerner, 5.7.1742-27.12.1787, skibskonstruktør, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), (døbt 11.7.1742. Såvel på graven som på epitafiet i Holmens k.s kapel er fødselsdato og -år forkert), død i Kbh., begravet sst. (Holmens k.s kapel). G. blev volontær kadet 1755, kadet 1756, sekondløjtnant 1763, premierløjtnant 1764, kaptajnløjtnant 1770, kaptajn 1776, kommandørkaptajn 1781. Allerede 1755-56 var han med på et togt til Vestindien på fregatten Christiansborg. Han viste tidligt evner for videnskabelige studier og gjorde sig bemærket som en teknisk begavelse. Efter sin officersudnævnelse blev han auscultant i konstruktionskommissionen, og det blev besluttet at han skulle informeres i skibsbygning af fabrikmesteren Frederik Krabbe. G. var 1764 med fregatten Falster på et togt i Østersøen og indsendte efter togtet en stor rapport om sine iagttagelser i Rusland og Sverige angående flådeforholdene i disse to lande. Som belønning herfor modtog han kgl. anerkendelse og en dusør på 300 rdl. Han deltog 1766 i tekniske besejlingstogter. 1768 blev han sammen med den jævnaldrende E. W. Stibolt sendt på studieophold i udlandet for nærmere at tilegne sig den nyeste udvikling inden for skibsbygningsvidenskaben. 1768-71 opholdt G. sig i England og fortsatte 1771 studierne i Frankrig hvorfra han 1772 blev hjemkaldt for at overtage fabrik-mesterembedet der indebar ledelsen af den danske flådes skibsbyggeri på Holmen. G., der havde studeret sin tids fremtrædende teoretikere inden for skibsbygning og som også var påvirket af de resultater som den svenske skibsbygmester F. H. af Chapman havde nået i sit hjemland, kastede sig med en voldsom energi over den opgave at skabe en slagkraftig dansknorsk orlogsflåde. Efter 1772 var det ikke blot søetaten der nød godt af G.s tekniske geni. G. var knyttet til de kredse der praktisk og åndeligt støttede bestræbelserne for landboreformerne, og allerede 1769 blev han medlem af landhusholdningsselskabet, og 1774 blev han en af selskabets præsidenter.

G. udarbejdede anonymt et meget stort antal besvarelser af de prisspørgsmål der udsattes af dette selskab. Således fik G. 1773 dette selskabs guldmedalje for en afhandling om korntørring som senere fik meget stor betydning for landbruget. 1775 blev han medlem af Videnskabernes selskab og fik dettes præmie 1776 for en afhandling om rensning af indsøer. En lang række private og offentlige foretagender konsulterede G. i tekniske spørgsmål. G. stod bag forordningen af 18.3.1776 der skulle ophjælpe det indenlandske skibsbyggeri. G.s tanke var-at der overalt i Danmark-Norge skulle bygges teknisk bedre skibe på grundlag af skibskonstruktionstegninger godkendt inden bygningen. Såfremt skibskonstruktionen opfyldte visse betingelser kunne der opnås præmier og skattelettelser. I forbindelse med denne forordning planlagde G. oprettelsen af en alm. skibsbyggerskole placeret i København. Forordningen fik kun begrænset betydning, og skolen blev aldrig til noget.

G. konstruerede og fulgte bygningen af over 100 koffardiskibe for forskellige handelskompagnier og private redere samtidig med sit arbejde som fabrikmester. For flåden byggede han 14 linjeskibe, 10 fregatter og et stort antal mindre skibe og special-fartøjer. G. var optaget af mange tekniske spørgsmål. Således konstruerede han lynafledere til skibe og krudttårne, pumpeværk til lænsning af dokken på Holmen der blev trukket af heste, og forskellige praktiske indretninger i skibe. Han blev 1776 medlem af defensionskommissionen der skulle indrette Københavns forsvar til søsiden. 1781 blev G. tillige medlem af regleringskommissionen. S.å. indtrådte han også i dokkommissionen. Gennem sin enorme indsats havde G. stadig øje for det pædagogiske aspekt i pagt med sin tids åndsstrømninger. Han knyttede således mange unge officerer og teknikere til sig. Meget tyder på at G. har været ånden bag en række unge søofficerers stiftelse i 1784 af Søe-Lieutenant-Selskabet. Efter F. C. Rosenkrantz' overtagelse af søetatens ledelse i 1784 fik G. vanskeligere arbejdsvilkår idet denne var en notorisk modstander af landboreformerne som G. gik varmt ind for. G. blev tydeligvis udsat for forskellige chikanerier, ligesom Rosenkrantz opmuntrede G.s studiekammerat E. W. Stibolt i en uenighed der 1786 opstod i konstruktionskommissionen omkring bygningen af et defensions-fartøj. Disse trakasserier tog hårdt på G. samtidig med at hans unormalt store arbejdsindsats gennem 15 år havde ødelagt hans helbred. I december 1787 forsøgte søetatens ledelse at påvise at skibsbyggeriet på Holmen var gået langsommere under G.s ledelse end under de foregående fabrikmestre, og han blev bedt om at forklare sig. Dette var for meget for G. der ramtes af et apoplektisk tilfælde som få dage efter gjorde ende på hans liv. G. angav på sit dødsleje årsagen til sin sygdom at være de chikanerier som Stibolt havde udsat ham for.

G.s begravelse i januar 1788 overværedes af et stort antal mennesker hvad der var udtryk for G.s store popularitet. Begravelsen blev samtidig en storstilet demonstration fra reformvennernes side over for de konservative kræfter i samfundet. G. var et sjældent venligt og hjælpsomt menneske med store tekniske og pædagogiske evner. Han var en lige så stor teoretiker som praktiker og må betegnes som én af hovedskikkelserne i dansk skibsbygnings historie. G. nåede aldrig at få udsendt skrifter om skibsbygningsvidenskab; hans store viden findes bevaret i tjenstlige redegørelser samt i optegnelser i det arkiv som han har efterladt sig (Rigsarkivet). Efter G.s død lod en kreds af søofficerer støttet af geheimeråd E. C. E. Schack præge en medalje til ære for G. udført af J. J. Holm. Siden 1792 er den blevet uddelt til søkadetter som i forbindelse med afslutningen af søofficersuddannelse har opnået udmærkelse i de matematiske fag.

Familie

Forældre: kaptajnløjtnant, senere kommandørkaptajn Andreas G. (1699-1749) og Sophia Thomasen Gravesen (ca. 1708-78). -24.12.1773 i Kbh. (Holmens) med Charlotte Sophie Rasch, født 31.12.1736 i Esbønderup, død 11.12.1808 i Kbh. (Holmens), d. af regimentsskriver, kammerråd Otto Christian R. (død 1748, gift 2. gang 1738 med Cathrine Margrethe Scheffer, død 1741, gift 3. gang 1742 med Frederikke Christiane Torm, 1719-73) og Sophie Hedevig Eller (død 1737).

Ikonografi

Miniaturerelief sign. P. C. T. 1782 (Fr.borg). Mal. af Jens Juel (Søelieutenant-selsk.) og af samme 1785 (St.mus.), efter dette stik ca. 1790 af J. G. Preisler. Pastel af Juel (St.mus.). Medalje af J. Holm, 1787. Buste af F. C. Willerup, 1788 (Fr.borg, Handels- og søfartsmiis. på Kronborg, Søkvæsthuset, orlogsværftet). Silhouetter stukket af bl.a. Rasmus Rafn, F. Bradt og B. J. Greve. – Mindestøtte af J. Wiedewelt ved Jægerspris.

Bibliografi

Tyge Rothe: Tale til minde om G., 1788. O. Malling: Tale til erindr, om H. G., s.å. Minerva, marts 1790 305-15; sst. nov. 1792 210-17. P. F. Giødesen: Mindeskr. om H. G. 1888. Edv. Holm: Kampen om landboreformerne, 1888 (reproudg. 1974). H. C. Sneedorff i Pers. hist. t. 4.r.II, 1899 141–49. H. Ewald i Tidsskr. for søvæsen LX-XXI, 1910 83-95. H. Bistrup sst. 1942 375-77. G. Honnens de Lichtenberg sst. 1954 15-35. Søelieutenant-selsk. 1784-1934, 1934. Kn. Klem i Handels- og søfartsmuseet. Årbog 1954 88-131. Benny Christensen sst. Årbog 1974 48-74. Kn. Klem sst. 119-34. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig