Henrik Harpestreng, d. 1244, læge, kannik. If. Roskilde gavebog (anlagt 1274) døde Henrik Harpestreng 2.4.1244 som kannik (canonicus) i Roskilde, men oplysningerne om hans liv er i øvrigt meget sparsomme og hans slægtskabsforhold ukendte. I sine sidste leveår har han if. et par håndskrifter fra ca. 1500 virket som læge for Erik Plovpenning. Hans titel, mester eller magister, viser hen til udenlandsk uddannelse.

Henrik Harpestreng er rimeligvis identisk med den Henricus Dacus som står som forfatter til et skrift om afførende midler, derimod næppe, som tidligere antaget, med en læge og astrolog Maistre Henry de Danemarche der virkede i Orléans ca. 1181.

Som læge hører Henrik Harpestreng til Salernoskolen der udgår fra den hippokratiske lære (humoralpatologien) at sygdomme skyldes forstyrrelser i blandingsforholdene mellem den menneskelige organismes kardinalvæsker: blod, slim, gul og sort galde (svarende til de fire elementer luft, vand, ild og jord). Foruden til ovennævnte bog om afførende midler er Henrik Harpestreng forfatter til en urtebog på latin og to urtebøger på dansk samt til forskellige stykker om åreladning, kopsætning m.m. Desuden er der måske vidnesbyrd om en egentlig lægebog af Henrik Harpestreng i et svensk lægebogshåndskrift fra 1500-tallet. De to dansksprogede urtebøger, overleveret i håndskrifter fra ca. 1300 og hørende til de vigtigste ældremiddeldanske sprogmindesmærker, kendes tillige i gamle oversættelser til svensk og norsk/islandsk. Deres hovedkilde er et latinsk heksameterdigt fra 1000-tallet De viribus herbarum der går under forfatternavnet Macer men er skrevet af franskmanden Odo Magdunensis (fra Meung), samt italieneren Constatinus Africanus' skrift De gradibus liber fra midten af 1000-tallet.

Ikonografi

Fremstillet på historiemal. af A. Slott-Møller udst. 1933.

Bibliografi

Udg. Gamle da. urtebøger, stenbøger og kogebøger, udg. m. indledn. af Marius Kristensen, 1908–20. Henricus Dacus: De simplicibus medicinis laxativis, udg. J. W. S. Johnsson, 1914. Liber herbarum, udg. m. indledn. af Poul Haüberg, 1936. Lægebøger. Bondepraktika. Griseldis. Dupl. til brug for Ordbog over det ældre da. sprog, udg. Det danske sprog- og lit. selsk., 1970. Lit. P. Haüberg i Danske studier, 1919 111–28. Alfr. Otto: Liber daticus Roskildensis, 1933 178–86. E. Wickersheimer i Janus XXXVII, Leiden 1933 354–56.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig