Henrik Lehmann, Henrik Julius Lehmann, 30.8.1869-28.11.1925, amtmand. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). L. blev student 1887 fra Metropolitanskolen, 1893 cand.jur. og var derefter fuldmægtig ved Amager birk og ved Thisted amt. 1896 blev han volontør i ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet, 1897 assistent sst., 1909 fuldmægtig, 1910 tillige ekspeditionssekretær og 1912 fung. kontorchef; 1914 fik han kgl. udnævnelse som kontorchef, gik ved ministeriets deling 1916 over i undervisningsministeriet og udnævntes 1919 til amtmand over Thisted amt. – Inden for ministeriet var L. især sysselsat med skolesager og var en autoritet i alle spørgsmål vedrørende folkeskolevæsenet. Han udgav 1909 Haandbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole, Systematisk Fremstilling, et fortrinligt tilrettelagt og meget benyttet værk. Stor betydning for sin tid havde også Skoleloven. Lov af 29. Marts 1904, 1906. Endvidere redigerede L. (sammen med O. Damkier) årgangene 1909–17 af Love og Ekspeditioner vedr. Kirke- og Skolevæsen. – 1909–19 var han juridisk sekretær ved sundhedsstyrelsen og som amtmand i Thisted formand i direktionen for Thisted-Fjerritslev-jernbanen 1919–25 og fra 1921 formand i tilsynsrådet for Sparekassen for Thisted Amt. For de statsunderstøttede offentlige biblioteker nærede han levende interesse og var som medlem af Statens bogsamlingskomité 1910–20 og af biblioteksrådet fra 1920 med til at forberede og udforme de rammer for biblioteksvæsenets ordning som fastlagdes ved loven af 5.3.1920. 1919 tog han initiativet til sammenslutning af foreningerne Danmarks folkebogsamlinger og Dansk biblioteksforening til Danmarks biblioteksforening. Også på et andet område ydede L. en betydningsfuld indsats idet han som formand 1914–19 for Centralforeningen for ministeriernes embedsmænd og assistenter med stor iver virkede for at centraladministrationens personales arbejds- og levevilkår forbedredes. Som foreningens repræsentant i lønningskommissionen af 1917 fik han udvirket at lønningsloven af 1919 på adskillige punkter imødekom de ministerielle tjenestemænds ønsker. Ved hans initiativ og forhandlingsevne, der støttedes af udprægede formelle evner og en repræsentativ, rolig og korrekt fremtræden, arbejdede centralforeningen sig frem til at blive en fast organisation der sammen med Den danske dommerforening og Universitetsforeningen udgjorde Danske stats-embedsmænds samråd, omfattende hele den højere embedsstand. Også det fælles-nordiske administrative samarbejde havde hans interesse, og han deltog med kraft i det grundlæggende arbejde for Nordisk administrativt forbund.

Familie

Forældre: reservelæge, dr.med., senere dekanus i Det kgl. sundhedskollegium Julius Christian L. (1836–1901) og Emilie Elisabeth (Betzy) Behrens (1840–1919). Gift 17.8.1900 i Lübeck (domk.) med Gertrud (Gerta) Klug, født 29.6.1876 i Lübeck (Ägidienk.), død 17.2.1972 i Ordrup, d. af sagfører, dr.jur., senere senator og borgmester Heinrich K. (1837–1912) og Emma Reddelien (1847–1923).

Udnævnelser

R. 1912. DM 1922.

Ikonografi

Tegn. af Tycho Jessen, 1887.

Bibliografi

Ludv. Kragballe: Stamtvl. over slægterne Kragballe m.fl., 1870. Studenterne fra 1887, 1912 6. Ministeriernes månedsbl. III, 1919 90. Bogens verden VII, 1925 159. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig