Henrik Ramel

Henrik Ramel, 28.4.1601-6.10.1653, rigsråd. Født på Bäckaskog, Skåne, død på Elmelundegård, begravet fra Nic. k., Kbh. Fra 1611 gik R. i skole i Stolp i Pommern og studerede 1616-18 i Greifswald og Jena og ved "Collegium illustre" i Tübingen. Efter moderens død foretog han 1621-25 en længere udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Spanien og Italien. (1623 var han immatrikuleret i Bourges, 1625 i Siena og Padova). 1626-27 var han ansat i danske kancelli og fungerede som sekretær hos den udvalgte prins Christian Fra 1627 var han ofte befuldmægtiget for den skånske adel på stænder- og adelsmøder. 1633-36 var han landsdommer i Skåne med Frosta hrd. og Heine kirke som len, 1639-42 landkommissær i samme landsdel. 1640-49 beklædte han embedet som hofmester på Sorø akademi, til hvilket hans lærde interesser gjorde ham velegnet. Han havde vistnok en hovedandel i akademiets ophøjelse til universitet ved den nye fundats 1643 og viste også iver for de soranske bygningsforhold. Et udtryk for den anseelse han nød blandt standsfæller er det at han på valgstændermødet april 1648 fungerede som adelens ordfører i dens forhandlinger med rigsrådet. Maj 1649 blev han selv medlem af rigsrådet og var 1650-52 forlenet med Herrevad kloster. Han var 1650 modstander af understændernes anerkendelse af prins Christians (den senere kong Christian V) arveret til Norge og gik altså her imod Frederik IIIs ønsker, men samtidig indtog han en skarp front mod både Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt (især under Dinaprocessen) og sendtes 1650 til Bornholm for at undersøge klagerne mod Ebbe Ulfeldt. Efter rigshofmesterens flugt blev han okt. 1651 hans afløser som lensmand på Møn. 1653 deltog han i afslutningen af alliancetraktaten med generalstaterne. Med sin 1. hustru fik han Nørre Elkær (Horns hrd.) og ejede i Kbh. en gård på Gråbrødretorv.