Henrik Rantzau - rigsrådsmedlem

Henrik Rantzau, 26.1.1599-16.1.1674, rigsråd, stiftamtmand. Begravet i Rårup. R. studerede fra 1614 i Herborn, derefter i Genève (1618), Orléans (s.å.) Padova (1621), Siena (1622) og foretog 1623 en rejse i Orienten, på hvilken han bl.a. besøgte Grækenland, Cypern, Jerusalem, Egypten og Konstantinopel (Istanbul), og som han skildrede i sin 1669 i Kbh. udkomne Reise-Buch auf Jerusalem, Cairo und Constantinopel. Efter sin hjemkomst synes R. at have levet mange år i ro, og det er først med Frederik IIIs tronbestigelse, at han træder frem i det offentlige liv; som en mand af mange kundskaber, ja måske lærdom, er han faldet i denne konges smag. 1649 optoges han i rigsrådet, og n.å. fik han Åkær len som han 1660 ombyttede med Dronningborg len der imidlertid 1661 afhændedes af kronen. 1656 ledsagede han kongen til Norge, mens hans hustru kaldtes til Kbh. for at holde dronningen med selskab. Efter at have deltaget i Karl Gustav-krigene (bl.a. juliokt. 1657 som leder af Jyllands forsvar) og (senest febr. 1660) været medlem af krigsrådet bar han ved arvehyldingen 1660 rigsæblet; kort efter aflagde han ny ed som rigsråd og fik 1662 bestalling som sådan. I begyndelsen af 1671 udnævntes han til gehejmeråd, assessor i statskollegiet og højesteret og snart efter til stiftamtmand over Århus stift samt amtmand over Havreballegård, Kalø og Stjernholms amter; s.å. blev han tillige kammerherre hos kongen, et nyt bevis på dennes yndest. R. arvede efter faderen Brobygård (Salling hrd., solgt 1635) og Schöneweide i Holsten; med hustruen fik han Ågård (Vester Han hrd.), Møgelkær (Bjerge hrd.) og Jensgård (sst.); han var desuden ejer af Rosenvold (Bjerge hrd.), Oregård (Skovby hrd., solgt 1664), Heiselt (Dronninglund hrd., 1662-70) og Ålegård (Øster Han hrd.) samt af Sem i Norge.

Familie

Forældre: Frants R. (1555-1612) og Anne Rosenkrantz (1566-1618). Gift Sophie Lindenov, født 1.3.1589 på Hindsgavl, død 19.3.1666 (gift 1. gang 1605 med Knud Gyldenstierne til Ågård, 1575-1627), d. af Hans Johansen L. til Fovslet (1542-96) og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz (1552-1635). – Bror til Frederik R. (1590-1645).

Ikonografi

Stik af A. Haelwegh, 1671, efter forlæg af A. Wuchters, herefter stik af J. Folkema, 1746, og efter Folkema min. fra A. Thornborgs værksted (Fr.borg). Afbildet på Heinrich Hansens mal. 1880 af arvehyldingen 1660 (sst.).

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til statskollegiets hist., udg. Johs. Lindbæk I-II, 1903-10.-J. Moller: Cimbria lit. I, 1744 526. T. de Hofman: Hist. efterretn. om velfortjente da. adelsmænd I, 1777 125f. K. C. Rockstroh: Udvikl. af den nationale hær i Danm. I, 1909. L. Bobé: Slægten Ahlefeldts hist. I, 1912 XCV. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I-II, 1946-70.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig