Henry Jensen (geofysiker)

Henry Jensen, 7.10.1915-10.8.1974, geofysiker. Født i Kbh. (Filips), død i Kbh., begravet fællesgraven, Bispebjerg kgd. J. blev student 1933 fra Christianshavns gymnasium, bestod 1937 afgangsprøve fra geodætisk kursus på Hærens officerskole, fik 1938 magisterkonferens i geodæsi og blev 1961 dr.phil. fra Kbh.s univ. – J. var sommeren 1935 studentermedhjælper ved geodætisk institut hvor han 1938 ansattes som geodætassistent og 1940 avancerede til afdelingsgeodæt. Han deltog såvel i det praktiske observationsarbejde som i den teoretiske efterbehandling hvor hans matematiske kundskaber blev udnyttet i udjævnings- og beregningsarbejdet, bl.a. koordinatberegninger i den nu meget udbredte Universal Transversal Mercator kortprojektion. J. var den første der anvendte matrixregning på udjævningsproblemet. Han udarbejdede formler for den astronomiske korrektion ved præcisionsnivellementet. Et polioangreb 1952 satte en stopper for J.s geodætiske feltarbejde, han måtte hellige sig teoretiske studier, organisatoriske og administrative opgaver. Inden for dette felt kom der umiddelbart en udfordring da han 1953 accepterede stillingen som statsgeodæt og leder af geodætisk instituts seismiske afdeling efter Inge Lehmann der lidt uventet trak sig tilbage som 65-årig. Det var et delvis nyt emneområde han påtog sig og en stor administrativ opgave. Det lykkedes ham at ajourføre udsendelsen af de seismiske bulletiner, og han organiserede oprettelsen af den nordligste seismiske station på jorden, Station Nord i Grønland. I denne periode udarbejdede han sin doktordisputats om mikroseismisk uro væsentlig på grundlag af intensiverede observationer i Kbh. og Station Nord, og hans metode til retningsbestemmelse af mikroseismer har fået stor betydning for opklaringen af deres natur og for deres geofysiske og geologiske anvendelse. 1965 blev J. den første professor i geofysik ved Kbh.s univ., 12 år efter etableringen af faget. Han var den drivende kraft i opbygningen af institut for geofysik og, til trods for sin beskedne undervisningserfaring, i udarbejdelsen af en studieplan for det geofysiske studium. For et større publikum udgav han først, primært til gymnasie- og seminariebrug, den populære bog Jordskælv, 1963, siden universitetslærebogen Forelæsninger over den faste jords fysik, 1970. 1971 blev han pludselig ramt af en alvorlig sygdom der hindrede ham i at arbejde mere. – J. var præsident for Commission Seismologique Européenne (1966–70), for CSE-Subcommission on Microseism og on Explosions in North Europe, medlem af Working Group on the Skagerrak Project, af Akademiet for de tekniske videnskaber, af nationalkomiteen for geodæsi og geofysik. Han redigerede Papers presented at the Ninth Assembly of the European Seismological Commission.