Herman Münter

Herman Münter, Herman Balthasar Theodor Münter, 2.9.1845-2.2.1903, kirurg. Født i Karrebæk, død i Buffalo, USA, begravet sst. M. blev student 1864 fra Herlufsholm og tog lægeeksamen 1871, var kort efter skibslæge på en damper til New York og siden reservelæge i søetaten. Efter at have været kandidat ved kommunehospitalet 1873-74 emigrerede han 1875 til USA og nedsatte sig i Buffalo hvor han fik en hurtigt voksende kirurgisk praksis, hvilket han tilskrev den udmærkede undervisning i kirurgi han havde nydt hos sin lærer M. Saxtorph (1822-1900) ved Frederiks hospital. 1882 blev M. overkirurg ved Buffalo General Hospital og 1888 professor i kirurgi ved Niagara universitetet og overkirurg ved Sisters of Charity Hospital. Ved sammenslutningen af Niagara universitetet og Buffalo universitetet ansattes han 1898 ved sidstnævnte universitet som professor i klinisk kirurgi og virkede desuden ved forskellige hospitaler. 1897 erhvervede M. – in absentia – doktorgraden ved Kbh.s univ. for afhandlingen Appendicitis og dens kirurgiske Behandling, idet han fritoges for det mundtlige forsvar. Allerede 1879 havde M. i Ugeskrift for Læger, i anledning af C. E. Withs afhandling i universitetets program s.å. om opiumsbehandling af blindtarmsbetændelse, meddelt et tilfælde af heldigt forløbende blindtarmsoperation, idet han samtidig kritiserede Withs resultater og fremhævede operationens fordele; han var hermed en af de første der sluttede sig til de amerikanske kirurger der med gode resultater kæmpede for tidlig operation ved denne sygdom. M. talte den gang for døve øren, men hans læseværdige disputats der er baseret på et stort af ham selv opereret materiale fik megen betydning herhjemme, hvor de fleste, både medicinere og kirurger, i sygdommens begyndelse endnu anvendte Withs medicinske behandling og først, hvis denne slog fejl, skred til operation – og da tit for sent. I amerikanske tidsskrifter har M. desuden offentliggjort en del velovervejede og værdifulde artikler om forskellige kirurgiske emner. M.s anseelse som kirurg var stor; han behandlede bl.a. præsident Mac Kinley da denne 1901 under et besøg i Buffalo var blevet såret med to revolverskud af en polsk anarkist og døde nogle dage senere.