Holger Brøndsted

Holger Brøndsted, Holger Johan Jakob Emil Brøndsted, 4.2.1889-4.2.1969, højskoleforstander. Født i Grundfør, død i Holte, urne i fællesgrav, Mariebjerg kgd. B. tog studentereksamen fra Herlufsholm 1905, var 1905-06 elev på Askov højskole, blev cand. teol. 1912 og virkede en overgang som lærer ved De forenede kirkeskoler og sekretær ved Studenterhjemmets presseudvalg. Han var nært knyttet til den grundtvigske højskoletanke og var vinteren 1913-14 lærer hos fru Ludi Petersen på Folkehøjskolen for unge handelsmedhjælpere, Købmandshvile, Hørsholm. Skolen blev drevet for renter fra et legat, oprettet af hendes afdøde mand papirhandler Louis Petersen, Kbh. 1914 var B. på studieophold ved universiteterne i Göttingen, Uppsala og Lund og foretog 1915 en studierejse til Italien. S. å. lod han sig igen ansætte ved Købmandshvile, hvis forstander han var 1916-51. Han blev dr. phil. 1932. - B. var en overordentlig alsidig begavelse og med hele sin personlighed engageret i højskolearbejdet som altid gik forud for udadvendte interesser. Tro mod Ludi Petersens minde var det ham magtpåliggende at lede skolen nøje efter legatfundatsens ord: "gennem personlig påvirkning at åbne elevernes blik for livets højere værdier". Købmandshvile-eleverne rejste hjem med stærke indtryk åf gammeldags patriarkalsk husskik og dyb veneration for hans åndfulde tale. Som følge af sin aristokratiske og noget stive, kantede fremtræden var B. ret isoleret både i og uden for højskoleverdenen. Han fik således alvorlige samarbejdsvanskeligheder med bestyrelsen for Louis Petersens legat, som uden forståelse for hans betydelige, omend særprægede pædagogiske virke besluttede at lukke skolen 1942. Takket være professor dr. med. Svend Lomholts energiske indsats - bl.a. med radioforedraget Handelsstanden og Folkehøjskolen, der gav anledning til en større presseomtale til fordel for B. - lykkedes det imidlertid at få skolen genåbnet. Den videreførtes i forpagtning af en nydannet forening, Købmandshviles venner, som gav et årligt tilskud til dens fortsatte drift. Efter fornyet pres fra legatbestyrelsen trak B. sig tilbage fra forstanderstillingen 1951.

Af tradition og indstilling hørte B. til i de kirkelige rækker. Hans flittige forfatterskab bærer præg af en fintmærkende sans for ægthed og dyb religiøsitet, men viser tillige en kritisk holdning til den til enhver tid dominerende kirkelighed. Det gælder ikke mindst bøgerne Evangeliets Majestæt, 1956, Gud har ingen nogensinde set, 1957 og Fromhed styrker Rigerne, 1958. Spaniens storhedstid var dog hovedemnet for B. Efter disputatsen Juan de la Cruz, et forsøg i den religiøse tankes historie, fulgte bl.a. Spansk Åndsliv i Guldalderen, 1957 og Kolonitiden i spansk Amerika, 1967 hvor de store digteres værker danner udgangspunkt for en beskrivelse af spansk folkeliv i 15- og 1600-tallet.