Holger Kjær, 27.8.1899-27.2.1980, højskolelærer. Født i Jelling, død i Ribe, begravet i Askov. Fra sin tidlige ungdom var K. optaget af hjemmenes frihed over for skolen. Det gjorde indtryk på ham da faderen ved et skolemøde i Kolding, fra hvis højere almenskole K. blev student 1917, gik ind for at religionsundervisningen var hjemmenes, ikke skolens sag. I denne opfattelse blev han bestyrket som elev på Jonstrup seminarium hvorfra han i 1920 tog lærereksamen. Seminariets grundtvigske forstander, Stig Bredstrup, der også fandt den tvungne religionsundervisning i skolen uholdbar, har K. kaldt " en af de få pædagoger der kunne tænke klart i åndelige spørgsmål". Denne karakteristik kan med fuld ret anvendes på K. selv. Efter et år som lærer ved Andreasskolen i Ordrup tilbragte K. over fire år med pædagogiske studier først i Jena, siden i Zürich hvor han i sin doktordissertation 1925 (Über Familienerziehung und Hausunterricht, 1927) lagde vægt på hjemmeundervisningens betydning. Dette emne uddybede K. da han i sommeren 1929 red Island rundt i fire måneder og hentede oplysninger hos bønder, præster og lærere om den hjemmeundervisning der indtil århundredets begyndelse havde været den fremherskende i Islands landdistrikter. Disse studier satte 1935 frugt i bogen Kampen om Hjemmet der udvidede spektret til nordisk folkeopdragelse, fortid og fremtid, bogens undertitel. K.s videnskabelige kildemateriale der også omfattede "aftensæde", husandagt og børnenes sysler er for aftensædets vedkommende benyttet af islændingen Magnus Gislason i hans Uppsaladisputats Kvällsvaka 1977.

Imidlertid var K. 1926 blevet lærer på Askov højskole, en ønskepost som blev en livsstilling til 1964. Med særlig iver ledede K. gennem en årrække skolens "nordiske lærerkursus" om sommeren. Fra 1941 til 1952 var han medlem af skolens bestyrelse. På "Toften" hvor han boede med sin svenske hustru og deres børneflok husedes i vintermånederne også kvindelige elever. Som lærer virkede K. usædvanlig. Tilsyneladende var han et bebrillet studerekammermenneske, men i foredrag og samtale var han, grundig og klar, altid rede til at stille problemer under debat -uden at lægge skjul på egne og tit skarpe synspunkter. Han stillede gerne sagen på spidsen. Som højskolemand stod han – dog ikke uden kritik – Aage Møller på Rønshoved nær. Ligesom han betragtede K. folkehøjskolen ikke som en institution, men – som han i 1944 har udtrykt det – som "et syn båret frem af en bevægelse, et syn der ikke gav en natur- men åndsbestemt forklaring af mennesket og menneskelivet ... i dybtgående modsætning til tidens naturalistiske strømning". Ud fra dette stade tog K. livet igennem ivrigt del i tidens debatter, især på skolens område. I Højskolebladet, i Hjem og Skole hvor K. var medredaktør og i kortere perioder eneredaktør fra 1939–71, og i Askovtidsskriftet Dansk Udsyn, hvis redaktion han deltog i fra 1937–61, skrev han en række artikler, i Udsynet alene et halvt hundrede, alle gennemsyret af Kampånden, titlen på en artikel fra 1937. Han var en af de første danske forkæmpere for tilbagelevering af de islandske håndskrifter, han gik i 1945 stærkt imod lovene med tilbagevirkende kraft, og han stod i spidsen blandt modstanderne af den politik der efter befrielsen ophævede den frisindede sønderjyske skolelovgivning fra 1920. Her som i skolelovsdebatten omkring 1937- og 1958-lovene bekæmpede K. ethvert forsøg på at indskrænke forældreretten og forringe mindretallenes vilkår. Blandt bevægelser han var drivkraft bag må fremhæves Dansk forening for hjem og skole, Venner af Grundtvigs Göteborg-tanke og Den frie lærerskole i Ollerup, af hvis bestyrelse K. var medlem 1958–67. Med ti års mellemrum udkom en række bøger: 1941 Kampen om Skolen, 1951 Menneskesyn og Kultursyn, 1961 Tolerance eller frisind? 1971 Højskolens grund og endelig i 1979 Dansk skolepolitik og mindretalsret. Den sidste, der har undertitlen Fra Jacob Appel til Jørgen Jørgensen virker som K.s testamente til eftertiden. Som i en nøddeskal indeholder den hans enkle, altid skarpt formulerede frihedsprogram.

Familie

Forældre: førstelærer, senere skoleinspektør Kristian Kristensen K. (1862–1926) og Johanne Kirstine Schmidt (1866–1951). Gift 14.8.1927 i Överenhorna ved Södertälje, Sverige, med Linnéa Thörnblom, født 7.9.1899 i Stockholm, død 8.12.1976 i Askov, d. af forstander Gustav Robert T. (1866–1960) og Amanda Emerentia Johansdotter (1869–1935).

Bibliografi

Helge Skovmand i Danm.s folkehøjskole 1844–1944, 1944 214. Jørgen Bukdahl i Jyllandsposten 27.8.1959. Rich. Andersen i Højskolebl. 1980 163f. Hans Henningsen i Dansk udsyn, 1980 69–74. – Levnedsberetn. i Højskolebl.s og H. Skovmands ark. i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig