Holger Koed, Holger Johannes Koed, 29.11.1892-9.11.1950, nationalbankdirektør. Født i Skørping, død i Gentofte, begravet Solbjerg kgd. K. blev student fra Horsens 1910 og studerede statsvidenskab i Kbh. Han måtte næsten selv klare sine udgifter; to år boede han på Regensen og 1916 blev han cand. polit. Efter nogle måneder som ekstraarbejder i statistisk departement blev han s.å. assistent i Arbejderforsikringsrådet. 1917 blev han ansat i sekretariatet for den overordentlige kommission (af 8.8.1914) der gennemførte første verdenskrigs rationeringer, prisreguleringer m.v. Fra 1921 var han regnskabskyndig konsulent for det rådgivende udvalg af 15.1. s.å. der skulle afvikle krigstidens særlige foranstaltninger. 1918–21 var han også medlem af kulimportørernes reguleringskasse for demurrage (lig-gedage). 1922–24 var han sekretær for Landmandsbankkommissionen. Hans lærer L. V. Birck var medlem både af den overordentlige kommisssion og Landmandsbankkommissionen. Navnlig i den sidste kom der et nært samarbejde mellem Birck og K. som skrev store dele af betænkningen. 1924 blev K. fuldmægtig ved banktilsynet. Han var her med til at fastlægge arbejdsgangen i den forholdsvis nye institution (oprettet 1919) og deltog samtidig i de besværlige forhandlinger om rekonstruktion af banker der var kommet i vanskeligheder i efterkrigstiden. Han udarbejdede også tilsynets årlige beretning om bankernes virksomhed. Allerede 1925 udsendte han en bog om tilsynets arbejdsgrundlag, Lovgivningen om Bankernes Likviditet. 1931 avancerede han til inspektør 2 i tilsynet og kort efter til inspektør 1.

Udover arbejdet i tilsynet løste K.en række opgaver som hans erfaringer fra arbejdet under krigen og den første efterkrigstid havde givet ham særlige muligheder for. Han var konsulent for det nævnte afviklingsudvalg til 1934. Han var også konsulent for den af handelsministeriet administrerede sprit- og gærordning. 1931–41 var han medlem af konkurslovkommissionen, 1934–37 af handelsministeriets udvalg til undersøgelse af beskæftigelsesmuligheder i industrien. Særlig betydning fik hans hverv som sekretær for udvalget der administrerede loven af 1931 om prisaftaler, idet han 1937, da en ny og mere omfattende lov om prisaftaler blev gennemført, blev kgl. udnævnt formand for det da oprettede priskontrolråd. Samtidig blev han handelsministeriets tilsynsførende med sukkerordningen og medlem af skattekommissionen.

Som leder af priskontrolrådet og dets sekretariat kom han nu til at tilrettelægge administrationen af statens registrering af og indgreb overfor monopoldannelser i erhvervslivet. Det var en opgave han i flere år havde interesseret sig for. Når denne virksomhed kun kom til at vare fra 1.6.1937 til 1.11.1938 var det ikke blot, fordi han fik tilbudt den nyoprettede betydningsfulde stilling som økonomisk direktør i Kbh.s kommune, men også hans skuffelse over handelsminister Kjærbøls forsigtige holdning mht. anvendelse af prisaftaleloven. Som økonomidirektør måtte K. også organisere en ny administration. Han skulle have afgørende indflydelse på alle væsentlige økonomiske dispositioner inden for kommunen, hvor hidtil en række direktører for de forskellige forvaltningsgrene havde dispositionsret. Han løste denne opgave, så der blev en udbredt anerkendelse af hans forhandlingsevner og administrative dygtighed. Med økonomidirektørstillingen fulgte en række forskellige hverv. 1939 blev han formand for kommunens regnskabsråd og medlem af forfatningskommissionen for hovedstadskommunerne. 1939–40 var han medlem af handelsministeriets mælkekommission, fra 1940 næstformand for Storkbh.s mælkeudvalg og fra 1941 formand i bestyrelsen for I/S Storkbh.s mejeriers likvidationsselskab. 1940–45 var han næstformand i bestyrelsen for Storkbh.s kartoffelcentral. Han var desuden medlem af bestyrelsen for Arbejdernes byggeforening fra 1939 og virkede som mæglingsmand i arbejdsstridigheder fra 1946. 1.11.1949 afløste K. C. V. Bramsnæs som kgl. direktør og formand for Nationalbankens direktion. Som den der i første række havde ansvaret for landets pengepolitik mente han, at en saglig økonomisk vurdering af den økonomiske udvikling måtte være afgørende for Nationalbankens dispositioner. I foråret 1950 var der en stigende valutagæld på grund af et forringet bytteforhold i udenrigshandelen. På bankens repræsentantskabsmøde i marts udtalte K., at en finanspolitisk stramning burde modvirke denne udvikling. Fra den socialdemokratiske regerings side ville man udsætte sådanne indgreb. K. rejste herefter på offentlige møder med provinsbankerne og siden med sparekasserne spørgsmål, om det var heldigt med en udsættelse. Dette skabte en modsætning til regeringen. Fra bl.a. konservativ side blev der stillet krav om en diskontoforhøjelse. K. fandt dette mindre hensigtsmæssigt, bl.a. fordi det kunne have en negativ virkning på beskæftigelsen, men da regeringen fastholdt, at der ikke kom finanspolitiske indgreb før om efteråret følte K. sig tvunget til 4.7. at gå med til en diskontoforhøjelse. Koreakrigen havde også forværret situationen. Dette indgreb gjorde ikke forholdet til regeringen bedre. Denne strid var utvivlsomt stærkt belastende for K. Han nåede ikke at opleve den finanspolitiske stramning som blev gennemført af Thorkil Kristensen efter regeringsskiftet.

Udover sit administrative virke havde K. livet igennem en bredere interesse for sit fag. Han søgte også orientering om udviklingen inden for andre videnskaber og havde interesse for kunst og litteratur. Som ung havde han skrevet vers til Politiken og var allerede 1915 blevet medlem af Studentersamfundets oplysningsforening der i en årrække havde en betydelig udgivervirksomhed. Interessen for nationaløkonomien førte til, at han 1920–21 og 1927–28 var formand for Socialøkonomisk samfund og medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening 1924–30 og 1942–48. Han har også skrevet en del i fagskrifter om økonomiske emner og 1935 skrev han en lille bog Nye Veje for Importreguleringen? som gav anledning til en omfattende offentlig diskussion. 1944 skrev han afsnittet ISamfundets Tjeneste i Bogen om Birck. Hans faglige interesse medførte også, at han 1929–33 var eksaminator ved revisoreksamen i økonomi og fra 1937 censor ved universiteterne i Kbh. og Århus, fra 1948 var han formand for censorerne. 1949 blev han medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber.

Familie

Forældre: sognepræst Frederik Hansen K. (1858–98) og Hansine Jakobine Caroline Pødenphandt (1863–1938). Gift 10.3.1918 i Kbh. (Stefan) med Magdalene (Magda) Elisabeth Ellersen, født 25.1.1890 i Kbh., død 26.2.1973 i Glostrup, d. af portrætmaler Hans Christian E. (1855–1935) og Ingeborg Jensen (1863–1936).

Ikonografi

Tegn. af Ivan Opffer 1937, Otto Christensen 1938, Carl Jensen 1942 og Andreas Friis s.å. Mal. af sidstnævnte s.å. Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. aften 6.9.1938, 27.11.1942, 13.10.1949, 30.1.1950 og i Politiken 12.6.1949. – F. Zeuthen og Ebbe Groes i Nationaløkon. t., 1950 245–52. Dansk penge-hist. II, ved Erling Olsen og E. Hoffmeyer, 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig