Holger Reenberg

Holger Reenberg, Holger Christian Frederik Reenberg, 3.9.1872-21.3.1942, skuespiller. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet sst. R. debuterede 1896 i Helsingør som Orgon i Tartuffe og turnerede i provinsen indtil 1900. Herefter ansattes han ved Casino 1900–10, ved Betty Nansen-teatret 1922–30 og Det kgl. teater 1930–33. Han var i den følgende tid tilknyttet forskellige københavnske scener og virksom som turnéskuespiller. 1936 fejrede han sit 40-års jubilæum på Casino i en af sine tidligere glansroller som blikkenslageren i Faldgruben. 1938 fik han bevilling til at drive Fasan-biografen i Kbh. – R.s populæreste tid som skuespiller var ved Casino hvor han var tidens forgudede operetteelsker, bl.a. en enestående Grev Danilo i Den glade Enke, en rolle han spillede nær 200 gange. Men af større kunstnerisk betydning var hans præstationer inden for karakterfaget hvor fx Coupeau i Faldgruben, 1907, blev givet med alkoholikerens typiske træk. På dette tidspunkt havde det været naturligt, om han var blevet tilknyttet nationalscenen, således at hans naturlige talent i karakterfaget var blevet udviklet. Men han blev i stedet ansat ved Betty Nansen-teatret hvor han med mere og mindre held spillede rigt varierede roller. Han formåede dog ikke at hæve sig over det rutinemæssige og havde vanskeligt ved at placere sig i publikums bevidsthed som andet end folkekomediehelten. Da han endelig ansattes ved Det kgl. teater havde han svært ved at gøre sig bemærket, bl.a. kunne hans stemme ikke høres i det store rum. På Folketeatret fik han senere succes, fx som professor Unrath i Den blaa Engel, 1933, og som biskop Beugel i Han sidder ved Smeltediglen, 1936. R. var en naturalistisk skuespiller med et udmærket sceneydre og sans for varm menneskelighed, men i hans anlæg for scenen manglede det flammende og lidenskabelige temperament. Han blev benyttet meget i radioen og varetog flere oplæsningsaftener. Friluftteatrets legat, 1938.