Hubald, levede 1101, biskop i Odense. H. havde været kannik i Lund, før han blev biskop i Odense. Hvilket år hans udnævnelse falder ved vi ikke; han nævnes første gang i kilderne da han 19.4.1101 i nærværelse af en talrig forsamling – først og fremmest alle Danmarks bisperskrinlagde Knud den Hellige. Ved den kirke hvor helgenkongen hvilede stiftede kong Erik Ejegod et kloster, hvis munke efter H.s råd og tilskyndelse hentedes fra benediktinerabbediet Evesham i Worcester bispedømme. De engelske munke har utvivlsomt haft betydning for den kirkelige udvikling; de har præget gudstjenesteskik som endnu spores i de breviarier der i 1400-tallets slutning og 1500-tallets begyndelse tryktes til brug for Odense stift. Pave Paschalis IIs bulle af 13.10.1117 der stadfæster den nye klostergrundlæggelse, er stilet til H. Senere forekommer hans navn ikke. I Lund domkirke holdtes årtid for H. 14.10.

Bibliografi

Diplomatarium danicum 1.r.II, 1963 nr. 42 og 77. Vitae sanctorum Danorum, udg. M. Cl. Gertz, 1908–12 133f. Necrologium Lundense, udg. L. Weibull, Lund 1923 98 113. Urkunden zur Gesch. des Domklosters von Odense, udg. W. Holtzmann, Kiel 1930 = Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.IX 59–65. – Hal Koch: Danm.s kirke i den begyndende højmiddelalder I–II, 1936. Peter King i Kirkehist. saml. 7.r.VI, 1966–68 2–5 9.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig