Ib Spang Olsen, Ib Otto Spang Olsen, 11.6.1921-15.1.2012, tegner, forfatter. Ib Spang Olsen tog 1943 lærereksamen fra Blågård seminarium, men allerede året efter kom han på kunstakademiet i Kbh. hvor han undervistes af Aksel Jørgensen og Holger J. Jensen på grafisk skole. Fra de tidligste år beskæftigede Ib Spang Olsen sig med mange ting inden for billedkunst, skribentvirksomhed og pædagogik. Med udgangspunkt i lærervirksomheden og den politisk-optimistiske arbejderkultur fra krigsårene 1940–45 stræbte han efter at kunne fungere som en i bedste forstand folkelig kunstner.

1944 startede han eftertrykkeligt som bogkunstner, idet han da lavede sine to første bogomslag og illustrationer til to andre bøger, Alphonse Daudets Helten fra Tarascon og Denis Diderots Fatalisten Jacques og hans Herre. Indsatsen på dette felt fik hurtigt et vældigt omfang og er nok Ib Spang Olsens betydeligste. En værkfortegnelse der dækker 1944–81 registrerer 212 bogomslag og 281 bogudgivelser med billedkunstneriske bidrag af Ib Spang Olsen, og det er kun som eksempler her skal nævnes de omslag og illustrationer han lavede til en række af Halfdan Rasmussens og Frank Frank Jægers bøger, samt de store illustrationsopgaver som Sheik Nefzaoui: Den duftende have, 1965, Martin A. Hansens Lykkelige Kristoffer, ny udg. 1974, Danske folkeviser I-II, 1974, Bjarne Reuters Slusernes kejser, 1984 og til H.C. Andersens eventyr: et udvalg, 1998.

En særstilling i den store produktion indtager de mange bøger som Ib Spang Olsen både skrev og illustrerede. Det er overvejende bøger for børn, og blandt de mest kendte er Det lille lokomotiv, 1954, Mosekonens bryg, 1957, Bedstemors vægtæppe, 1958, Drengen i månen, 1962, Blæsten, 1963, Regnen, 1963, Kiosken på torvet, 1964, Kattehuset, 1968, Folkene på vejen, 1972, 24 breve fra nissen, 1975, Lille dreng på Østerbro, 1980, Laura og det gule hus, 1980, Allan alene, 1988. Ib Spang Olsen fortsatte med at skrive børnebøger, senest er kommet Martin og gødningen: en skør historie, 2010. Adskillige af disse bøger er kommet i flere oplag på dansk og tillige udgivet på svensk, norsk, færøsk, grønlandsk, engelsk, tysk, fransk, hollandsk, italiensk, spansk, afrikaans m.m.

Som skribent og tegner, især dog som det sidste, udfoldede Ib Spang Olsen sig flittigt i de trykte medier. 1952–62 udførte han mange illustrationer til noveller i dagbladenes søndagstillæg hvorigennem en mængde god billedkunst nåede et meget stort publikum. Her, som i de fleste af bøgerne, viste Ib Spang Olsen en tegnekunst der var myldrende fuld af realistiske, fortællende detaljer, men alligevel ikke fremmed over for det overdådigt fabulerende, ja, end ikke for dystre sider og surrealistisk fantastik. En af de mildeste sider af Ib Spang Olsens venlige gemyt kom til udtryk i de mange litografier han udførte med motiver med spæde børn. Inden for flere af de medier der tjente Ib Spang Olsen i hans arbejde ydede han på forskellig vis en praktisk skabende indsats. I fjernsynets udsendelser for børn indførte Ib Spang Olsen fx den såkaldte løbende streg der lader billedet udvikle sig sammen med fortællingen, mens man ser på det. Et forsøg på at udnytte fjernsynet som et direkte redskab til billedkunstnerisk skaben. Ib Spang Olsen lavede desuden mange børneudsendelser i radioen og menes at være ophavsmand til betegnelsen "Godnathistorie". Han skabte desuden teaterforestillinger inden for børneteatret, Kanonfotografen, 1974 og Som man råber i skoven, 1981 samt julekalenderudsendelsen i fjernsynet 1981, Torvet.

Som illustrationstegner og grafiker ydede Ib Spang Olsen en speciel indsats ved at gøre maskineriet i trykindustrien til sine kunstneriske redskaber, idet han fandt frem til metoden "direkte kopi" som senere fik navneforandring til heliografik. Teknikken går ud på, at man tegner spejlvendt og positivt på et transparent materiale som derefter kopieres direkte over på offsettrykpladen. Metoden giver kunstneren mulighed for sikrere styring af sine virkemidler og er desuden økonomisk besparende. Ib Spang Olsen brugte metoden første gang i Thea Bank Jensens Abrikosia, 1958, og benyttede siden da metoden i næsten alle sine bøger. Ib Spang Olsen beskrev metoden første gang i tidsskriftet PLUS 1963, senere udgav han bogen Om direkte kopi, 1972 og Fra direkte kopi til heliografik, 1979. Ib Spang Olsen har desuden udført en række plakater, tegnet til Svikmøllen, tegnet julemærker 1986 og 1993 og, som noget mindre kendt, lavet fajancearbejder samt nogle Mors dag-platter for Den kgl. Porcelainsfabrik.

Han afholdt gennem årene en lang række udstillinger med egne arbejder, 1981–82 afholdt han tre separatudstillinger der i retrospektiv form belyste hhv. hans illustrationsarbejder fra søndagstillæggene, plakater gennem fyrre år og bogarbejder 1944–81.

Ib Spang Olsen var medlem af Akademirådet 1978-81 og var formand for kulturministeriets arbejdsgruppe om børn og kultur 1984-90. Han modtog en lang række hædersbevisninger bl.a. Hans Christian Andersen-medaljen 1972, LO's kulturpris 1986, Danske børnebogsbibliotekarers kulturpris 1997 Modersmål-selskabets pris 2002, H.C. Andersen-prisen 2007, Gyldendals børnebogspris 2008 og Statens kunstfonds livsvarige ydelse 2010.

Familie

Ib Spang Olsen blev født i Kbh. (Aldersro). Forældre: gartner, senere overgartner Ole Olsen (født 1886) og Soffi Nielsen (født 1888). Gift 1. gang 1.5.1947 med Grete Geisler, født 24. 7., datter af bogtrykker Ejnar Geisler og Carla Petersen. Gift 2. gang 8.9.1962 i Søllerød (b.v.) med tegner, tekstilkunstner Ingeborg (Nulle) Øigaard, født 23.9.1934 i Kbh., datter af advokat, borgmester Erik Øigaard (1908-92) og Edith Camilla Barbara Just (1906-85).

Udnævnelser

R 2007.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Ib Spang Olsens erindringer: Ung mand i fyrrerne, 2003. Gunnar Jakobsen: Ib Spang Olsens bogarbejder 1944–81. En bibliografi, 1982. – Interview i Berl. tid. 2.11.1975. – Henning Ipsen i Kunst VI, 1959 143–46 168. De översätts för barn, red. Carl-Agnar Lövgren, Lund 1977 74–84. Vibeke Gulmann i Weekendavisen 30.6.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig