Ingeborg, dronning

Ingeborg, dronning, d. 15.8.1319, dronning. Død i Roskilde, begravet i Ringsted k. I. blev 1288 trolovet med den kun få år ældre kong Erik Menved og otte år efter gift med ham. Hun prises af samtidens historikere som yndig og vennesæl; den svenske Erikskrønike kalder hende "Danebod" og i Danmark blev hendes bryllup besunget i en vise som er efterklang af Dagmarvisen. I datidens politik synes hun ingen rolle at have spillet, men hun har sikkert med sorg fulgt den bitre strid i Sverige mellem hendes brødre, kong Birger og hertugerne Erik og Valdemar, af hvilke Birger efter brødrenes drab som landflygtig endte sit liv i Danmark. Også over hendes ægteskab hvilede der en ulykkelig skæbne: hun fødte sin husbond talrige børn, ifølge nogle otte, ifølge andre endog fjorten, men de fleste var ufuldbårne, og de få der levede efter fødslen døde i en spæd alder; det yngste barn skal, fjorten uger gammelt, være omkommet ved at falde ud af dronningens vogn undervejs fra Abrahamstrup til Holbæk 1318. Efter denne sidste ulykke trak I. sig tilbage til Clara kloster i Roskilde; her skal hun i en samtale med Roskildebispen Oluf have spået sin egen, kongens og bispens nærforestående død. Hun døde få måneder før sin ægtefælle.