Ingeborg, dronning af Norge

Ingeborg, dronning af Norge, ca.1244-24.(el 26.)3..1287, dronning af Norge. I. blev i foråret 1261 af den danske formynderregering trolovet med den unge norske konge og hentet af en norsk sendefærd fra det kloster i Horsensegnen hvor hun opholdt sig. Brylluppet stod med stor pragt i den endnu bevarede "kongehal" i Bergen og Ingeborg og Magnus kronedes i samme by 14.9. Med Magnus der blev regerende konge efter faderens død 1263, synes I. at have ført et lykkeligt samliv, men uden at spille nogen politisk rolle. Hun fødte ham fire sønner, af hvilke Olaf (f. 1262) og Magnus (f. 1264) døde som små, mens Erik (f. 1268) og Haakon (f. 1270) efter hinanden blev konger i Norge. Efter Magnus' død 1280 blev I. formynder for sin søn Erik og bevarede sin indflydelse på denne, også efter at han 1283 var erklæret myndig. Hun krævede med energi af den danske regering sin fædrenearv udbetalt som hidtil var blevet forholdt hende – et krav som fandt støtte hos det mod den danske konges styre oppositionelle stormandsparti. Men da hun lod sin tilhænger baron Alf Erlingsen ("Mindre-Alf") der styrede hendes gods i Bergen syssel begynde en halvt privat fejde med Danmark (1284), indviklede hun Norge i et fjendtligt forhold til Danmark og til de tyske stæder hvis handelsskibe han plyndrede; følgen blev en handelsblokade som tvang Norge til at slutte en lidet fordelagtig fred med stæderne. Til Danmark forblev forholdet spændt, og de for drabet af kong Erik Klipping domfældte stormænd fandt deres naturlige tilholdssted ved det norske hof; men da var I. allerede død.