Ingeborg Stemann

Ingeborg Stemann, Ingeborg Helga Frederikke Amalie Stemann, , 10.5.1889-27.5.1973, lektor. Født i Randers, død i Kbh. (Østervold), begravet sst. (Holmens). S. blev student fra Ribe katedralskole 1907 og cand.mag. i fransk, latin og græsk 1915 efter studier i Kbh. og ved Sorbonne i Paris 1914. Hun var i besiddelse af et usædvanligt sprognemme og mestrede efterhånden en række sprog hvorved hendes livsgerning fik et forløb der afveg stærkt fra det for en cand.mag. traditionelle. 1917–18 var hun tolk for russiske krigsinvalider i Horserødlejren, og oversatte Russiske Soldaterbreve, 1917, efterfulgt af Russiske Bønder fortæller, 1932. 1919 inspicerede hun russiske krigsfangelejre i Tyskland. 1921–25 var hun lektor i skandinaviske sprog ved universitetet i Poznan, 1925–26 ved Warszawa universitet. En lærebog i dansk udkom på polsk 1924 og czekisk 1927. Desuden udgav hun på polsk Danja. Kraj i narod (Danmark, land og folk), 1926, og Islandia. Kraj i narod (Island, land og folk), 1928, og oversatte til dansk Zygmunt Krasinskis Den uguddommelige Komedie, 1925, H. Gummerus's Pilsudskis Saga, 1937, og Stefan Zeromskis Den trofaste Flod, 1939. Hjemvendt fra Polen var hun stifter af dansk-polsk forening og dens sekretær 1928–41. Endvidere fik hun oprettet og ledede feriekursus i dansk sprog og kultur for udlændinge. I forbindelse hermed kom hendes Dansk for Udlændinge, 1929, efterfulgt af Praktisches Lehrbuch der dånischen Sprache, 1934, en engelsk bearbejdelse 1938 og en fransk 1944. S. m. Sigfus Blondal udgav hun Praktisk Lærebog i islandsk Nutidssprog, 1943. 1945 udgav hun endvidere Polsk-dansk og 1949 Dansk-polsk Lommeleksikon ug 1962 s. m. Mogens Nissen Moderne dansk for udlændinge. Andet trin. Efter anden verdenskrig vendtes hendes interesse fra de indoeuropæiske til de orientalske sprog. 1947 studerede hun kinesisk og japansk på School of Oriental ind African Studies ved Londons universitet og fortsatte disse studier 1948–49 ved Ecole Nationale des Langues Orientales Vivantes i Paris og på Columbia University i New York. 1959–60 havde hun efter officiel indbydelse studieophold i Japan. 1948 var hun initiativtager til Dansk-kinesisk forening og 1958 til Dansk-japansk selskab hvis viceformand hun var fra 1963. Hendes oversættelser der hidtil havde omfattet værker fra polsk, russisk, fransk og svensk kom nu også til at omfatte kinesisk og japansk: Den kinesiske Tretegnsbog, 1945, tre noveller af Ryunosuke Akutagawa, 1958, og Nobuko Yoshiya: Familien Ataka, 1961. Ved sin tilegnelse af de mange sprog fik S. et indblik i fremmede kulturer og samfundsforhold, og sit kendskab hertil ønskede hun at delagtiggøre andre i og øge deres muligheder for selv at komme i kontakt med verden uden for deres nationale sprogområde. Hendes virke blev kosmopolitiskhumanistisk – med europæisk sigte efter første verdenskrig og globalt sigte efter anden verdenskrig.