Iver Bertelsen

Iver Bertelsen, Iver Bartholin, d. 28.9.1583, præst. Død i Ringsted, begravet sst. 1556 nævnes B. som residerende kapellan i Kolding. Som sådan opnåede han understøttelse til en studierejse af Christian III hvorpå han s.å. drog til Wittenberg. Her tog han 1557 magistergraden og blev stærkt påvirket af den filippistiske retning. Efter sin hjemkomst blev han optaget i huset hos Niels Hemmingsen ved hvis hjælp han 1559 blev professor i retorik ved Kbh.s univ. Som den vanskelige natur han var kom han snart i strid med sine kolleger hvorfor han 1563 måtte opgive sin stilling og atter drog til Wittenberg. Kort efter fik han dog igen betroet en ringere lærerpost ved universitetet, men blev allerede 1565 sognepræst i Stege. I dette embede kom han på kant med fogeden på Stegehus der anklagede ham for på egen hånd at have forandret dåbsritualet ved at udelade eksorcismen og for ligeledes egenmægtigt at have opløst forbindelsen med sin trolovede, en borgerdatter fra Ribe. Dette medførte at han 1567 blev dømt fra sit kald og hensat i fængsel i Sorø kloster. Her levede han under kummerlige omstændigheder, mens han udarbejdede et dygtigt forsvar for sit forhold til udeladelsen af eksorcismen som han betragtede som en papistisk skik der ikke havde hjemmel i skriften. Han er den første her hjemme der klart og konsekvent har behandlet dette spørgsmål, men hans opfattelse heraf førte ham ind i en skarp brevveksling med Niels Hemmingsen, under hvilken han fandt lejlighed til på en sårende, personlig måde at angribe sin gamle lærer. – Da imidlertid Frederik II engang kom på besøg i Sorø lykkedes det B. i den grad at vinde kongen for sig at han ikke blot blev frigivet men kort efter (1571) udnævnt til abbed i Ringsted kloster. N.å. blev han forstander for Sorø kloster hvorfra han 1580 i samme stilling flyttedes tilbage til Ringsted. Han var desuden aflagt med et kanonikat i Århus. B. var en skarpttænkende, velbegavet mand der også udmærkede sig ved historiske interesser. Det var ham der i Sorø fandt det siden af A. S. Vedel udgivne håndskrift til Adam af Bremens historieværk, og selv udarbejdede han et slægtsregister over Skjalm Hvides æt og en rimet dansk kongekrønike bestemt til at tjene som tekst til de kongebilleder Frederik II lod indvæve i tapeterne på Kronborg. Han har også indlagt sig fortjeneste ved restaureringen af de gamle kongegrave i Ringsted kirke.