Iver Hansen

Iver Hansen, 9.12.1609-24.1.1684, præst, ordsprogsamler. Født i Boeslunde, død sst. H. blev 1637 kapellan hos faderen hvis præstekald han fik efter dennes død. Fra svenskekrigens tid fortælles det at han snildt vidste at skaffe sig det sølvtøj tilbage som hans svenske gæster efterhånden havde berøvet ham, og han skal have gjort sig fortjent af mange landsmænd ved at gemme de tyvekoster fjenden forærede eller for en billig penge solgte ham og efter freden indkalde de rette ejermænd til at tage dem i besiddelse igen. Han synes både at have yndet et velbesat bord og at have været en ivrig kortspiller, og denne sidste lidenskab kom hans eftermænd i kaldet dyrt at stå, da de måtte vedblive at udbetale til sognets fattige renterne af en sum som han havde spillet bort til herren på Borreby, men som han slap for at udrede fordi hans præstegård samme nat (1652) var gået op i luer. – H. mindes især som en af de flittigste ordsprogssamlere fra sidste halvdel af 1600-tallet. Hans samling på ca. 2200 ordsprog bygger på skriftlige kilder (bl.a. en Peder Laale-udgave fra 1600-årene) men formentlig også på mundtlig tradition. Den har bl.a. været benyttet af Peder Syv, som karakteriserer samleren og samlingens indhold som "lystig", hvilket af senere ordsprogsudgivere med urette er blevet forstået som uhøvisk. Nyere forfattere tillægger ham navnet Munk, som blev båret af hans formentlige farfar.

J. F. Fenger i Kirkehist. saml. I, 1849-52 535-39. Danmarks gamle ordsprog, udg. J. Kousgård Sørensen, 1980.