Jón Helgason

Jón Helgason, 30.6.1899-19.1.1986, nordisk filolog. Født i Rauðsgil, Borgarfjörður, Island. Efter studentereksamen fra Reykjavik 1916 studerede H. nordisk filologi ved Kbh.s univ. hvor han tog magistergraden 1923. 1926 blev han dr.phil. ved universitetet i Reykjavik på en afhandling om den islandske lærde Jón Ólafsson fra Grunnavik. Vinteren 1926–27 var H. knyttet til universitetet i Oslo hvor han underviste i nordisk filologi. 1927 blev han ansat som forstander for den arnamagnæanske samling i Kbh.; da denne 1957 blev omdannet til et universitetsinstitut blev han dets leder indtil 1972. 1936–75 var han medlem af kommissionen for den arnamagnæanske stiftelse. 1929 blev H. udnævnt til professor ved Kbh.s univ. i islandsk sprog og litteratur og beklædte denne stilling til 1969. Allerede som student beskæftigede H. sig flittigt med håndskriftstudier og forarbejder til videnskabelige tekstudgaver og har siden leveret en lang række grundlæggende udgaver af islandske tekster fra forskellige tidsperioder. Med sine udgaver fra 1930'erne og senere skabte han en helt ny standard for udgivelsen af norrøne tekster som siden er blevet et mønster for andre udgivere på dette område. Det nye var især H.s udtømmende grundighed i undersøgelsen af samtlige håndskrifter fra de ældste membraner til de yngste papirafskrifter, kombineret med en stringent metode og en aldrig svigtende nøjagtighed. 1941 blev H. redaktør af den arnamagnæanske kommissions nye skriftserie Bibliotheca Arnamagnæana og fra 1958 af tekstserien Editiones Arnamagnæanæ. I begge disse serier har han dels selv udgivet flere bind, dels i udstrakt grad skolet en række unge filologer fra flere lande ved at gennemlæse manuskripter af deres afhandlinger og med råd og dåd sørge for at deres udgaver holdt den standard han allerede havde sat. Fra 1940 har H. også været den ene af hovedredaktørerne for Acta philologica Scandinavica. H.s videnskabelige produktion er meget omfattende; en bibliografi fra 1969 over hans arbejder omfatter 363 numre, og siden er der kommet adskilligt til. Hovedområdet for hans forskning har været håndskriftstudier, tekstudgaver og fortolkning af tekster, men han har også beskæftiget sig med sprogvidenskab og litteraturhistorie, fx i den grundlæggende undersøgelse af sproget i den første islandske oversættelse af Det ny testamente, Málid á Nýja testamenti Odds Gottskálkssonar, 1929, Norrøn Litteraturhistorie, 1934, Norges og Islands digtning i Nordisk kultur VIII, 1953, samt en lang række afhandlinger om ældre og nyere islandsk litteratur. Blandt H.s udgaver af middelalderlige tekster kan især nævnes: Heiðreks saga, 1924, Saga Óláfs konungs hins helga. Den store saga om Olav den hellige, 1930–41 (sammen med O. A. Johnsen), Íslenzk miðaldakvæði I–II, 1936–38; en samlet udgave af senmiddelalderlige islandske digte; ikke afsluttet), Byskupa sǫgur I–II, 1938–78, Háttalykill enn forni, 1941 (sammen med A. Holtsmark), Hákonar saga Ívarssonar, 1952, Håndskriftet AM 445 c, I,4to, 1956, Tvær kviður fornar, 1962, Kviður af Gotum og Húnum, 1967; de to sidstnævnte er en kommenteret udgave af fem Eddadigte. Endvidere har H. redigeret tekstserien i Nordisk filologi. Tekster og lærebøger til universitetsbrug, 1950 ff. hvori han har udgivet afsnit af Snorri Sturlusons Edda, 1950, Hrafnkels saga Freysgoða, 1950, Fortællinger fra Landnámabók, 1951, Eddadigte I–III, 1951–52, Skjaldevers, 1961. Hertil slutter sig indledninger til faksimileudgaver af islandske håndskrifter: i Corpus codicum Islandicorum VI, 1934, XV, 1942 og XIX, 1950; i Manuscripta Islandica I-VII, 1954–66; (eneudgiver og redaktør); endelig er H. hovedredaktør af serien Early Icelandic manuscripts in facsimile, 1958 ff. H.s udgivervirksomhed har også omfattet flere tekster fra senere islandsk litteratur. Fra 1934 har han været formand for Det islandske litteratursamfund i Kbh., redigeret dets skrifter og selv udgivet flere af dem. Hertil hører bl.a. en forbilledlig udgave af Bjarni Thorarensens digte Ljóðmæli I–II, 1935, et udvalg af biskop Brynjólfur Sveinssons breve, 1942, Bjarni Thorarensen: Bréf I, 1943; i samfundets serie Íslenzk rit siðari alda, 1948 ff. har H. udgivet seks bind; endvidere bind IV og VI af Monumenta typographica Islandica, 1936 og 1942. I Editiones Arnamagnæanæ har han udgivet syv bind af en samlet udgave af de islandske folkeviser Íslenzk fornkvæði, 1962 ff. Til H.s islandske forfatterskab hører også en yderst velskrevet bog om islandske håndskrifter fra ældre og nyere tid (Handritaspjall, 1958), og et udvalg af hans islandske afhandlinger og taler blev udgivet 1959 (Ritgerðakorn og ræðustúfar). – Endelig har H. skabt sig ry som en af sin generations betydeligste islandske digtere. 1939 udgav han en digtsamling, Úr landsuðri som 1948 udkom i en ændret og forøget udgave. Denne digtsamling er senere blevet optrykt to gange (1965 og 1971) og hører for længst til den islandske digtnings klassikere. Desuden har H. udgivet to samlinger af oversatte digte fra flere sprog, som spænder fra middelalderen til nutiden Tuttugu erlend kvæði og einu betur, 1962, og Kver með utlendum kvæðum, 1976.

H. blev medlem af Visindafélag Íslendinga 1930, Vetenskaps-societeten i Lund 1938, Det norske videnskapsakademi i Oslo 1946, Videnskabernes selskab 1954, Kungl. vitterhets, historie och antikvitets akademien 1956, Vetenskapssocieteten i Uppsala 1957, Gustav Adolfs akademien 1960; æresmedlem af Hið íslenzka bókmenntafélag 1957. H. er æresdoktor ved universiteterne i Oslo, Lund og Kbh. (1979) og dr.litt. Islandicarum ved universitetet i Reykjavik 1974.