Jón Stefánsson, Jón Hallgrímur Stefánsson, 22.2.1881-19.11.1962, maler. Født i Sauðárkrókur, Skagafjörður hrd., Island, død i Reykjavík. Efter studentereksamen i Reykjavík 1900 læste S. til ingeniør ved Polyteknisk læreanstalt i Kbh., men afbrød studiet for at blive maler og uddannedes på Teknisk skole under Holger Grønvold 1903–04, dernæst hos K. Zahrtmann og fra 1908 tre semestre i Paris hos Henri Matisse sammen med norske malerkammerater som han særlig følte sig knyttet til, bl.a. Henrik Sørensen med hvem han 1908 var rejst på studieophold til Lillehammer. S. var bosat i Paris til 1912 og arbejdede derefter i Kbh. Indflydelse fra fransk kunst, navnlig Paul Cézanne, blev af stor betydning for hans kunst i dens første stadium (modelstudier, portrætter og opstillinger) hvoraf dog intet er bevaret fra før 1916. I Kbh. havde han tilknytning til "Klingen"s kreds, men vedligeholdt på sommerrejser forbindelsen med hjemlandet hvor han var fast bosat 1924–37. Han deltog 1921 sammen med Jóhannes S. Kjarval i frescoudsmykningen af landsbanken i Reykjavík, S. med motiver fra landbruget, Kjarval fra fiskeriet. En bestilling fra restaurant Frascati på en islandsk "Déjeuner sur l'herbe" kaldte ham atter til Kbh. hvor han siden opholdt sig. På udstillingen af islandsk kunst, Charlottenborg 1927, gjorde han sig gældende som den største af sit lands malere. Landskabsmaleriet var nu blevet det dominerende i hans kunst, billeder af en for dansk opfattelse fremmedartet, storladen og romantisk karakter, oftest komponeret efter erindringen. – S. udstillede på Kunstnernes efterårsudstilling 1919, hos Kleis 1920 ("Fem islandske Malere"), på forårsudstillingen, Charlottenborg 1921, udstillingen af moderne dansk kunst, Charlottenborg 1925, Grønningen som gæst fra 1939, som medlem fra 1941 og i Kunstforeningen s.å., hvor tillige Guðmundur Thorsteinsson (død 1924) og Jóhannes S. Kjarval var repræsenteret; desuden i Amerika, Tyskland, Norge og Sverige. 1952 en separatudstilling hos Arne Bruun Rasmussen. Der er billeder af ham i kongefamiliens, den islandske stats og kunstmuseets eje samt i museerne i Ribe og Århus. 1930 udnævnte det danske kunstakademi ham til overordentligt medlem, og han modtog 1940 Anckers legat.

Familie

Forældre: købmand Stéfán Jónsson (1856-1910) og Ólöf Margrét Hallgrímsdóttír (1855-1901). Gift 1. gang maj 1907 med Elsie Bähring, født 1883, død 1963. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 20.2.1952 i Kbh. med Erna Meta Grunth, f. Lynge, født 24.9.1902.

Bibliografi

J. S., med indledn. af Poul Uttenreitter, Reykjavík 1950. – Otto Gelsted i Klingen II, 1918–19 nr. 6. Samme i Kat. for udstill., Grønningen 1963. Georg Gretor: Islands Kultur und seine junge Malerei, Jena 1928. Samme i Politiken 18.6.1940. Samme i Le nord, 1941 61–63. Poul Uttenreitter i Dansk-islandsk samf.s årbog, 1928 125–27. Samme: Maleren J. S., 1936. Samme i Konstrevy, Sth. 1941 196f. Gunnar Gunnarsson i Der Kreis, Hamb. 1930 682–86. B. E[ngelstoft] i Politiken 20.11.1962.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig