Artikelstart
Jørgen Daa, d. .1619, admiral. Begravet i Gamtofte k. D. havde 1604 opholdt sig hos Tyge Brahes børn i Bøhmen. Efter sin hjemkomst giftede han sig og bosatte sig i Særslev i Skovby hrd. Ægteskabet var ikke lykkeligt, hustruen fik det skudsmål at hun "skikkede sig ilde". 1607 fik han bestalling som skibshøvedsmand og var s.å. på togt til Spanien. Under Kalmarkrigen var han 1611 admiral på en eskadre der blokerede Elfsborg. Nov.s.å. angreb han den svenske flåde og erobrede seks skibe hvorefter han vendte tilbage, men måtte på grund af isen gå til Kalundborg hvor eskadren overvintrede. N.å. blokerede han atter Elfsborg og bidrog til fæstningens overgivelse. Som belønning for sin gode tjeneste forlenedes han med Holbæk slot som han beholdt til sin død, men han vedblev dog at tjene til søs, sidste gang 1617 da han kommanderede den eskadre der førte kongen til Norge, og derefter "krydsede i Vestersøen".
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.