Jørgen Hansen - biskop

Jørgen Hansen, 12.2.1802 (efter kirkebogen 11.2)-16.8.1889, biskop. Født i Tandslet, Als, død i Guderup, begravet i Egen. H. var af bondeslægt fra Als og Sundeved, fætter til H. P. Hanssen (-Nørremølle)s far. Da biskop F. Plum i Odense – under hvilket bispedømme Als hørte indtil det 1819 blev et eget stift sammen med Ærø – ved en visitats 1813 havde opdaget drengens begavelse, blev han undervist af sognepræsten Sabroe og 1819 student i Kbh., privat dimitteret, 1823 cand.teol. 1828 blev han sognepræst i enklavesognet Ballum (ligesom Als under dansk kirkeret). Her kæmpede han energisk mod demoralisation, fik gennemført skoletvang og oprettelsen af et fattighus for at modvirke tiggeri; senere sondrede han skarpt mellem statens retsbeskyttelse og kærlighedens hjælp og skrev herom nogle tyske afhandlinger. 1830 blev han sognepræst i Notmark på Als. Han var indstillet af patronen, hertugen af Augustenborg, men kom snart til det resultat at hertugerne undertrykte befolkningen; han syntes at kongerne alt for lidt havde hævdet deres myndighed på øen, hvad Fyns kraftige biskopper bedre havde forstået. Selv modarbejdede han nu Augustenborgeren. Da kampen for dansk sprog begyndte bevidnede han Christian Paulsen sin sympati og blev medarbejder ved Dannevirke; bl.a. skrev han i bladets nr. 2 (1838) mod forslaget om obligatorisk tyskundervisning i danske egne; han mente at i folkeskolen ville undervisning i et fremmed sprog give ringe resultater og ødelægge de nødvendige fag. Også i Kieler Korrespondenzblatt skrev han om det danske sprog i Nordslesvig; dog var artiklerne anonyme af hensyn til hertugen. Med glæde modtog han 1845 det kongelige kald Egen (med præstegård i Guderup). 1848 blev han tillige biskop over Als og Ærø, men skulle holde kapellan for Egen. På grund af krigen blev han først indviet 1849 af J. P. Mynster, sammen med D. G. Monrad, men embedet havde han straks overtaget.

H. var udpræget slesviger, med dansk modersmål og uddannelse, men delvis tysk familiesprog. Han var øens mest fremragende mand, begavet, praktisk, en fast og ansvarsbevidst karakter, med nær tilknytning til bonde- og præstestanden; præsterne Schwensen i Hørup og Holger Fangel, senere i Notmark, var hans svogre. Han var helstatsmand; "ånden fra 48" lod ham kold. Han spottede de nationalliberales iver for at give staten "en ny kjole" og deres ejderdanskhed; var det patriotisme at opgive to af rigets provinser (Holsten og Lauenborg)? Modsætningen mellem dansk og tysk blev i hans øjne meningsløst overdrevet. I marts 1848 deltog han i Roskilde i valget af stænderdeputerede og oplevede i Kbh. den store folkebevægelse. Om Casinomødet udtalte han til minister C. E. Bardenfleth: "De Folk er gale. Det er en lige saa stor Separatisme som den anden" (den slesvigholstenske). Mod opstanden som aldrig nåede Als stod han fast, men modvirkede den danske bevægelses overdrivelser. Forgæves søgte han at værne sin efterfølger i Notmark, den ivrigt tyske Fr. Petersen, mod suspension; snart blev dog forholdet mellem dem bittert. H. havde ikke blot den højeste gejstlige myndighed på øen, men fik også del i den politiske. Han blev medlem af den efter våbenstilstanden aug. 1848 indsatte slesvigske regeringskommission; den kom aldrig til at fungere, men Als styredes af H. og amtmand Johannsen, en tid endog af H. alene. Efter krigen misbilligede H. al pointering af sejren (således Flensborgløven) og forsøgene på at indføre danske institutioner; han fandt at de nye danske embedsmænd vel var hæderlige, men ikke forstod den slesvigske konservative mentalitet. Mod sin vilje blev han 18.4.1864 valgt til rigsrådet og mødte i Kbh., men ilede tilbage efter Als' fald 29.6. I et cirkulære tilrådede han præsterne at blive i deres embeder og underkaste sig erobrernes faktiske magt; vel havde de aflagt ed til Christian IX, men hans myndighed var jo sat ud af kraft. Under krigen blev han afsat som biskop over Als der lagdes til Slesvig stift, men fortsatte som præst i Egen. Senere aflagde han og efter hans eksempel flere præster på Als eden til kong Wilhelm: embedsmænd skulle tjene befolkningen ved at blive, selv under svære forhold; kun fjenden ville få fordel af at de gik. På Als bevaredes således i flere sogne gammeldags dansk præstegårdsliv i en menneskealder. Pinlige forhandlinger førte han om sit krav på pension som biskop. Den preussiskøstrigske landsforvaltning tilstod ham 1865 en godtgørelse. Mod den danske regering der havde afskediget ham som biskop over Ærø 1864, førte han proces om pension for denne øs vedkommende, men tabte sagen ved højesteret 1871 fordi han var gået i fremmed tjeneste. 1875 tilstod man ham dog en del af pensionen og ville forelægge lovforslag om en ekstra bevilling. Men venner af H. A. Krüger som var forbitrede over H.s holdning i edspørgsmålet modvirkede forslaget, og det blev taget tilbage. De preussiske myndigheder ville gerne vinde den ansete præst som havde været i opposition til den danske regering; man foreslog ham at stille sig til valg til landdagen, men han ville ikke befatte sig med politik. 1877 fik han den preussiske kroneorden 2. kl., og ved hans begravelse mødtes den preussiske general og landråd med Gustav Johannsen, J. Jessen og H.s unge slægtning H. P. Hanssen. Til denne havde han udtalt sig skarpt om det preussiske styre som begik værre fejl end det danske, og som han ikke troede kunne bestå. 1880 var han medlem af fællessynoden i Rendsborg. De gamle alsiske præster, også H., betragtedes ofte med en vis ret som rationalister. Men også religiøst var H. en kraftig, selvstændig personlighed, praktisk, med sans for virkelighed og for mennesker, men ikke for poesi. H. N. Clausen, til hvem han sluttede sig som student, skal have kaldt ham "en mærkelig Autodidakt". Hans alderdomsværk Om Menneskeslægtens Religionsformer, 1877, tildrog sig kun liden opmærksomhed. Men han havde sin egen grundforståelse af menneskets stilling: som herre over dyrene, i hvis verden egoismen hersker; midt i slægten hvor egoisme og kærlighed må forbindes, da vi faktisk er knyttede sammen i lykke og ulykke, og under en højere verden hvor egoismen må træde tilbage; som dyret erkender mennesket som sin herre uden at forstå det, således vi over for Gud, om hvis verden vi kun kan tale i billeder; lære og institutioner går ud på at bringe os en hellig ånd, ud fra hvilken man da af sig selv handler ret. Alle mennesker har nogen religion, og man må knytte sig til det, de ejer; derfor ville han ikke afskaffe "Evangeliskkristelig Salmebog", skønt Roskilde konvents var bedre. Han fyldte Egen kirke og fik stor betydning for danskhed og kirkeliv på hele Nord-Als. Herman Bang har i "Tine" givet et frit tegnet billede af H.

Familie

Forældre: smed Christian H. (1776-1859, gift 2. gang 1809 med Ane Cathrine Helene Jørgensdatter) og Anna Cathrine Jørgensdatter Schmidt (1780-1809). -13.4.1828 i Hørup med Anna Margrethe Schwensen, født 25.11.1802 i Hørup, død 20.6.1884 i Guderup, d. af sognepræst Christian S. (1764-1845, gift 1. gang 1794 med Lucia Jessen, 1774-1809) og Sophia Frederikke Louise Jessen (1779-1847).

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1852. K.2 1860.

Ikonografi

Posthumt maleri af H. C. Jensen (Egen k.). Foto.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi i J. P. Mynster: Om hukommelsen. Bispevielsesprogr. 1849 IV-VII. J. H.s optegnelser om sit liv i Sønderjydske årbøger, 1904 1-215. Breve og skrivelser til J. H. sst. 1927 137-56. Breve fra J. H. til Dannevirkes red. 1838-39 sst. 1930 261-75. Lit. Alb. Fabritius: Slægten Schwensen fra Åbenrå, 1934. Fr. Petersen: Erlebnisse eines schlesw. Predigers, Frankf. a.M. 1856 130 158f 161 178 191-97 202f 235f 269f 279 338-58. H. P. Hanssen i Sønderjydske årbøger, 1890 21-26. Samme: Et tilbageblik II, 1930 37-40. K. Rosendal i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nic. Svendsen, Flensborg 1923 82-85. Aage Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 105-10. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitets-kamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. Dansk præste- og sognehist. X. Haderslev stift, udg. A. Pontoppidan Thyssen, 1977 21f. Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig