Jørgen Schulte, Jørgen Schult, 2.4.1593-20.8.1652, hofråd. Født på Horneburg, Bremen stift, død på Finstrup. Efter at have fuldendt sine studier i Wittenberg og set sig om i Bøhmen, Polen og Ungarn vendte S. 1616 hjem til Bremen, men kom allerede 1617 til Danmark efter opfordring af Christian IV der udnævnte ham til sin råd og til kammerjunker hos sønnen Hertug Frederik (senere Frederik III) hvad der stod i forbindelse med planerne om dennes erhvervelse af Bremen stift. Han ledsagede også s.å. den otteårige kongesøn hertil og ligeledes 1621, da det lykkedes at sætte dennes koadjutorvalg igennem. For at muliggøre disse planer havde S. afstået hertugen sit kanonikat i Bremen, og det var vel til erstatning herfor at han 1618 fik et kannikedømme i Roskilde. Med undtagelse af, at han 1622–23 foretog en udenlandsrejse til England, Frankrig, Spanien og Holland, og at han 1625–26 var hofmarskal hos Christian IV var han i denne tid mest knyttet til dennes yngre sønner Frederik og Ulrik 1624–28 som hofmester. Den sidste ledsagede han 1623 på en lille udflugt i Nordtyskland, 1624 til Mecklenburg hvor hertugen udvalgtes til biskop i Schwerin, og 1627–28 til Nederlandene og Frankrig, og med hertug Frederik rejste han 1629–30 til de samme to lande og 1634 til Bremen, hvor hertugen da overtog stillingen som ærkebisp; her forblev S. et par år. Ved siden af disse hverv røgtede han dog også andre, var således 1626 under krigen generalproviantmester og krigskommissær og benyttedes oftere, som naturligt var, til sendelser til Bremen. 1628 var han en kort tid i unåde og fik sin afsked som hofmester, men blev dog vistnok s.å. hofråd. Efter 1630 at have fået Udsten (Utstein) kloster og Alle helgens gods i Norge i forlening giftede han sig; hans hustru havde hørt til enkedronning Sophies hofstat. 1631 fik han desuden krongodset Beldringe ved Præstø i forpagtning, som han beholdt i fire år, og 1636 købte han Finstrup (nu Holstenshus, Sallinge hrd.) hvor han opførte en hovedbygning, og hvis jordtilliggende han efterhånden forøgede. 1642 naturaliseredes han som dansk adelsmand. Mens han, som det synes, levede temmelig tilbagetrukket i slutningen af Christian IV's regeringstid, betød Frederik III's tronbestigelse vistnok en opgang for ham. 1650 udnævntes han på ny til hofråd, og s.å. ombyttede han sin norske forlening, som han næppe havde set stort til, med Abrahamstrup (Jægerspris).

Familie

Forældre: høvedsmand på Horneburg Dietrich S. til Erteburg og Kuhmühlen (død 1616) og Gertrud Jürgensdatter Marschalck (død 1628). Gift 7.11.1630 med Anna Margaretha v. Götzen, født 1611, død 6.8.1684 på Finstrup. – Far til Diderik Schult.

Bibliografi

Danm.s adels årbog XLIII, 1926 II 57f. Laur. Jacobssøn [Hindsholm]: Ligprædiken over J. S., 1653. C. F. Wegener: Hist. efterretn. om Abrahamstrup gård I, 1855 (særtryk af Annaler for nord. oldkyndighed, s.å.) 181–86. N. Rasmussen Søkilde: Holstenshus og Nakkebølle, 1875–78 161–65. J. A. Fridericia: Danm.s ydre politiske hist. I, 1876 (reproudg. 1972) 93.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig