Jørgen Sonne, Jørgen Jacobsen Sonne, 15.10.1925-9.9.2015, forfatter. I digtsamlingen Krese, 1963, giver Jørgen Sonne billeder af sin barndom og sin slægt, og her siger denne maskinchefens søn bl.a. "På Danmarks margen voksed min slægt./Hav holdt dem, og et hav fører dem/ – sunkne kyststrøg – forbi." Det er ikke nøjeregnende private bekendelser han leverer, men en række karakteristiske træk med ansats til myte. De udgør første kreds af de fire som bogen består af. Den anden kreds udvider jeg-oplevelsen kulturhistorisk med udgangspunkt i museums-miljøer. I de to sidste kredse er perspektivet fremadvendt, motivet er forvandlinger gennem oplevelse af kærlighed, kulminerende i digtet om "Foldemændene" som er en hel udviklingshistorie med udgangspunkt i den barnlige undren over plancherne i familiens lægebog.

Denne "rhapsodi af digte" er et fremragende eksempel på 1960'ernes modernistiske digtning som Jørgen Sonne var med til at give sit særpræg. Han debuterede 1950 med Korte digte, hurtigt fulgt op af den raffinerede og satiriske Delfiner i skoven, 1951 og I en levende tid, 1952, formsikre, artistisk uhyre bevidste digte der trækker på både lærdom og lidenskab. Jørgen Sonne, der året før var blevet cand.mag. i historie og engelsk, udfoldede derefter rejsemotivet i sine digte, stærkt stimuleret af et ophold på San Cataldo i Syditalien. Det viste sig i Italiensk suite, 1954, en bog der i øvrigt formulerer oplevelser af personlig krise. Digtene har opnået en stærk sanselig kolorit og en dynamisk rytmik. I 1960, som blev et vigtigt år i dansk lyrik, et gennembrud for en generation, udsendte Jøgen Sonne Midtvejs. Titlen angiver dens karakter af status. Både kultur- og naturbilleder viser civilisationens malende kværn, genspejlet i jeg'et, fx i det udtryksfulde digt om "Riesenrad", pariserhjulet i Wien, "Mægtige labyrinthers spir og spiraler, der begyndte for fra på sigselv." Et udvalg af alle de nævnte digtsamlinger, År, 1965, er ordnet tematisk og viser identiteten i forfatterskabet.

Hans produktion i 1970'erne er en vældig udbygning af rejsemotivet, først i den fantastiske rejsebog Blå turist, 1971, en indøvelse i romanformen, derefter i de note- og collageagtige lyriske bøger Norsk time, 1971, og Rejsekoncert året efter, kulminerende i Thai noter, 1974, resultatet af en forskningsrejse i Thailand. Jørgen Sonne havde i årene 1958–68 arbejdet som gymnasielektor i Rødovre, men valgte derefter en fri skribentvirksomhed, bl.a. som kritiker, knyttet til Perspektivkassen i Danmarks radio. Her fandt hans ekspressive stil og køligt-lidenskabelige temperament karakteristisk udfoldelse. Den særprægede pædagog og tribuneoplæser ved jazz and poetry-arrangementer var med til at forny den litterære radiostil.

Hans forskning, der omfattede både folkloristik og litteraturhistorie, førte ham til universitetet, han var i årene 1973–76 ekstern lektor ved Kbh.s univ. Sin essayistik og sine introduktioner til fremmede digtere som han i årenes løb har oversat til dansk samlede han i Horisonter, 1973. Som oversætter af lyrik har han taget sig af de sværeste forfatterskaber inden for den modernistiske tradition og af lyrik fra de fjerneste områder, F. Villon, A. Rimbaud, Lautréamont, Ezra Pound, Eugenio Montale, H.M. Enzensberger, og han har redigeret/oversat bøger med arabisk, cubansk og afrikansk poesi.

Den kosmopolitiske digter var 1977–78 præsident for den danske afdeling af PEN International. Hans seneste værker er de hjemlige idyller i Huset, 1976, krævende landsbybilleder i en både lunerig og ætsende stil. Eroterne, 1977, er en såkaldt serie, studier i kærlighedens væsen, dels i små ritornel-agtige digte, dels i større kompositioner. Efter en samling satiriske og personlige artikler, Deruda'. 25 år gennem Danmark, 1979, deriblandt radiotekster, er kommet den store og tætte samling digte Nærvær, 1980, en ny mangfoldig, gennemkomponeret samling omkring rejsetemaet. Af senere digtsamlinger kan nævnes Tid. Digte til 80'erne, 1985 og Dag: komposition af digte 1965-90, 1991. 1983 kom romanen Natten i Rom.

Jørgen Sonnes bøger er kommet i små oplag, blandingen af eksklusivitet og åbenhed mod verden er personlig, intens, med en intellektualistisk glød som er usædvanlig i den danske tradition og derfor måske ikke har appelleret til et stort publikum. Jørgen Sonne har desuden udstillet malerier og montager på flere udstillinger.

2000 blev Jørgen Sonne udnævnt til æresdoktor ved Roskilde universitetscenter. Han blev tildelt Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1966, fik Aarestrup-medaljen 1976, Det danske akademis store pris 1976 og Johannes Ewald-legatet 1994.

Familie

Jørgen Sonne blev født i Kbh. Forældre: maskinchef i ØK Poul Peter Theodor Sonne (1896–1963) og Nanny Harriet Valborg Jacobsen (1897–1956). Gift 7.2.1959 i Gråsten med Birgitte Berg Lind, født 4.1.1936 i Sønderborg, datter af landsretssagfører Kristian Peter Andreas Lind (1892–1952) og husholdningslærer Eva Berg-Nielsen (1897–1966).

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Jørgen Sonnes erindringer: Fra jul til jul. Mulige erindringer, 1994. Torben Brostrøm: Versets løvemanke, 2. udg. 1964 96–112. Samme i En bog om inspirationen. Det danske akademi 1974–81, 1981 189–98. Kn. Holst i Danske digtere i det 20. årh. 2. udg. III, 1965 593–608. Orla Pedersen sst. 3. udg. IV, 1982 157–68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig