Jørgen Terkelsen

Jørgen Terkelsen, Jørgen Jensen Terkelsen, 17.7.1844-13.6.1931, højskoleforstander. Født på Sillehus, Nørup sg. ved Vejle, død i Vrå, begravet sst. T. havde allerede i fire år virket som lærervikar da han som nittenårig kom til Jelling seminarium hvis forstander H. J. M. Svendsens grundtvigske påvirkning mærkede ham for livet. Efter lærereksamen 1866 var T. friskolelærer i Vindelev halvandet år og efter soldatertjeneste lærer på Hvejsel højskole 1869–72, begge steder i nabolaget til Jelling. Når hans manddomsgerning kom til udfoldelse i en helt anden egn skyldtes det at han på et lærerkursus på Kolds højskole 1869 havde truffet sin senere hustru der havde været elev på Grundtvigs højskole og som 1872 fra sin fødegård fik udstykket grund til en ny folkehøjskole i Stenum ved Brønderslev. De to højskoler der hidtil havde virket i Vendsyssel -hvor den mest besøgte netop lå i Vester Brønderslev – var præget af Lars Bjørnbaks retning. Men opmuntret fra grundtvigsk side, også af Skov-Kirsten, gik ægteparret T. imod strømmen, og Vendsyssels første grundtvig-koldske højskole der var bygget til 30 elever fik i 1880erne – også takket være T.s dygtige medlærere og hans hustrus evne til igangsættende samtale – et så stort elevtal at den 1890 måtte flyttes til udvidede rammer i Vrå med plads til 70 elever.

Vrå højskole fik Vendsyssels største forsamlingssal. Trods Stenums afsides beliggenhed havde skolen allerede her fra 1879 haft overvældende søgning til sine flere dages efterårsmøder. De havde en radikal virkning med talere som Jakob Knudsen, Morten Larsen og især den ivrige norske venstrepolitiker og højskolemand Viggo Ullmann der hvert år gennem 32 år talte til vendelboerne her. "Den djærve jyde T. stod godt sammen med den strålende nordmand" (Helge Skovmand). Selv sluttede T. sig helhjertet til venstres sag, og da regeringen Estrups provisorier indtraf 1885 blev han både skattenægter og rejste fra møde til møde i Vendsyssel for at stifte riffelforeninger. På en af disse rejser hørte han at højreregeringen havde frataget hans skole statsstøtten. Den var ellers blevet rost af statens tilsynsførende, Mathias Steenstrup, fordi T. ved siden af sine lødige vækkende foredrag lagde vægt på at eleverne fik lært noget. Fratagelsen af statsstøtten var et alvorligt slag mod skolen som ejedes af T., og den var blandt de sidste der igen fik understøttelse – først 1890. Til gengæld voksede elevtallet, skolen fik økonomisk støtte fra venstres demokratiske fond, og der blev indsamlet klækkelige bidrag fra egnen til opførelse af den nye skole i Vrå. Trods sin politiske holdning afslog T. at lade sig opstille til folketinget. For ham var skolen og folkelig-kristelig oplysning hovedsagen. Han var den fødte lærer, og han fortsatte med skolegerningen længe efter at han 1902 havde solgt skolen til sine to svigersønner, stedets nye valgmenighedspræst Jens Bertelsen og J. Møller Nørgaard – og ti år senere overdraget dem og døtrene selve ledelsen af Vrå højskole.