J.A. Rehhoff

J.A. Rehhoff, Johannes Andreas Rehhoff, 28.8.1800-9.1.1883, superintendent. Født i Tønder, død i Hamburg, begravet sst. R. blev student (Husum) 1819, læste teologi i Kiel og Berlin og fik teologisk embedseksamen på Gottorp 1824. I Kiel påvirkedes han af Claus Harms som han anså for sin åndelige far; i Berlin blev han stærkt grebet af den pietistiske professor F. A. G. Tholuck. 1826 blev han andenpræst i Tellingstedt, 1830 archidiaconus i Tønder og 1837 førstepræst i Åbenrå og provst for Åbenrå-Løgumkloster provsti. Han var en administrativ begavelse, en veltalende prædikant i pietistisk ånd, og en stor menighed samledes overalt om ham; da den nationale spænding tog til blev han en af slesvigholstenismens mest fremtrædende mænd og anså bevægelsen ikke blot som et politisk, men et religiøst anliggende. I sin kirkebøn bad han for "unser deutsches Vaterland" og vakte bl.a. derved stor uvilje i Nordslesvig, så meget mere som han totalt afviste den nyvakte danskhed, ivrede mod oprettelsen af danske blade og spredning af dansk litteratur og i det hele ikke lod det mangle på ringeagtende ytringer over for alt dansk. Indtil 1848 stod R. uden for aktiv politik, men i juli. s.å. udnævnte den provisoriske regering ham til superintendent for de dansktalende menigheder i Nordslesvig; fast ansættelse fik han dog først i marts 1849, og under krigen kom han ikke til at træffe andre afgørelser end at tage Tørninglen fra Ribe stift og lægge det under sit eget provsti. Da bestyrelses-kommissionen efter våbenstilstanden i juli 1849 trådte til kom R. hurtigt i konflikt med den og afsattes i januar 1850 for lydighedsnægtelse. S.å. kreeredes han i Kiel til dr.teol. 1851 blev han sognepræst ved Skt. Michaelis kirke i Hamburg, og 1864 havde han orlov for at reorganisere det slesvigske kirkevæsen, men ville ikke være generalsuperintendent; 1879 nedlagde han sit embede efter en konflikt med det hamburgske senat. Han udgav Homiletisches Magazin I-II, 1833–34 og Achtzehn Predigten, 1850. Ved hans 50 års præstejubilæum 1876 oprettede præsterne i hertugdømmerne en R.-stiftelse for teologiske studenter

Familie

Forældre: archidiaconus, senere sognepræst i Broager Philip Andreas R. (1764–1833) og Maria Christina Klinck (1772–1856). Gift 27.5.1831 i Broager med Inger Kirstine Wilhelmine Winding, født 17.9.1809 i Flensborg, død 15.9.1891 i Hamburg, d. af købmand Hans Cramer W. (1766–1812) og Sophie Marie Christiansen (død senest 1845).

Ikonografi

Litografi af Otto Speckter, 1853.

Bibliografi

Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.I,3, Kiel 1898 34 72f 75 81 83 107 122f. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede II, 1911; IV, 1916. Aage Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 84f. Jakob Petersen i Sprogforen.s årsberetn. 1933–34 25–27. H. F. Petersen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 644 649f 657. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. Asger Nyholm: Slesvigske gejstlige og slesvig-holstenismen indtil 1850, 1980.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig