J.A. Schwartz, Johan Adam Schwartz, 26.11.1820-31.12.1874, kunstdrejer. Født i Kbh. (Ty. réf.), død sst. (Ty. réf.), begravet sst. (Ass.). S. var, som han selv har fortalt, tidligt bestemt til at indtræde i faderens virksomhed. Efter skolegang i Skt. Petri tyske realskole og i Borgerdydskolen i Kbh. blev han straks efter konfirmationen sat i lære i faderens etablissement. Allerede i 17-års alderen sendtes han på en udenlandsrejse til Paris og London under opsigt af guldsmed J. B. Dalhoff der sørgede for at han flittigt besøgte museer og fabrikker og tegnede hvad han så. Efter hjemkomsten blev han faderens medarbejder, fortrinsvis som den der havde fornemmelse for fagets æstetiske og kunstneriske sider – og så det kendskab til omgang med pen og blæk som faderen erkendte at savne. Efter at S. 1846 havde gjort mesterstykke og løst borgerskab blev han 1847 optaget som medinteressent i faderens forretning der samtidig antog firmanavnet J. G. S. & Søn. Allerede 1839 som 18-årig havde S. ved en artikel i bladet Søndagen vist interesse for en forbedret håndværkerundervisning. Artiklen førte til diskussion i Industriforeningen, og væsentlig på hans initiativ satte foreningen 1841 en skole, Industriskolen i Snaregade, i gang. 1842 blev S. medlem af foreningens repræsentantskab, 1847–49 sad han i komiteen for søndags-møder for unge håndværkere, og via andre komiteer og udvalg blev han 1857 formand og virkede til 1861 bl.a. for at kunstnere fik større indflydelse på håndværkernes arbejde. Selv var S. en varm tilhænger af arkitekten, professor G. F. Hetschs bestræbelser for at bringe kunst og håndværk i nærmere berøring med hinanden. Inden for sin egen virksomhed gik han i spidsen med et godt eksempel og arbejdede ofte sammen med kunstnere, bl.a. med billedhuggeren C. Peters.

Trods sit svage helbred var S. en virksom mand. 1859–65 var han borgerrepræsentant og virkede bl.a. for gennemførelsen af indkomstskatteloven for hovedstaden af 1861. Han var medlem af Kunstflidslotteriet der oprettedes 1860 til fordel for Fr.borg slots genopførelse og forberedte sammen med arkitekt V. Klein oprettelsen af Den nye håndværkerskole 1868. S.å. indvalgtes han i bestyrelsen for den 1865 stiftede Arbejdernes byggeforening. En af de første af de af foreningen anlagte gader ved Farimagsvejen, nu Øster Farimagsgade, kom til at bære hans navn. Blandt de arbejder der udgik fra S.s etablissement kan nævnes en elfenbensvifte som var en af landets brudegaver til prinsesse Alexandra 1863. Særlig berømte er de drejede og udskårne elfenbensrosetter og søjlekapitæler i bedestolen på Fr.borg slot. De nævnte, som flere andre arbejder, var udførte af kunstdrejer Griessing der kom til Kbh. som tyrolersanger omkring 1850 og hos S. fik anvendelse for sin glimrende faglige dygtighed. I Kunstindustrimuseet opbevares flere prøver på etablissementets kunstdrejervirksomhed. Som tak for hvad S. havde udrettet for dansk håndværk og industri overraktes der ham 1872 et legat der bar hans navn; han skænkede det til Håndværkerskolen. Efter S.s død blev firmaet overtaget af sønnen, maleren Frans S. der imidlertid overdrog ledelsen til svogeren H. E. Klein, g.m. søsteren Augusta. Klein døde 1911, og Frans S. var da, indtil han selv døde 1917, nødt til i stadig højere grad selv at gå ind i arbejdet. Firmaet blev aktieselskab 1918. Man var på det tidspunkt allerede begyndt at handle med tekstilvarer der efterhånden overtog en stigende del af virksomheden, selv om kunstdrejeriet aldrig blev helt forladt. Tiden var dog i det lange løb det gamle firma imod, og 1982 måtte det lukke.

Familie

Forældre: kunstdrejer J. G. S. (1789–1864) og Augusta M. Frels (1791–1885). Gift 23.2.1847 (kop. Garn.) med Thora Lovise Kühl, født 16.2.1816 i Kbh. (Garn.), død 8.3.1875 sst. (Ty. ref.), d. af revisor og kaptajn ved livjægerne Casper Joachim K. (1790–1853) og Louise Dorothea Frels (1793–1880). – Far til Frans S.

Udnævnelser

R. 1862.

Ikonografi

Mal. af Aug. Schiøtt udst. 1870. To træsnit af ens type 1875.

Bibliografi

C. Nyrop i Månedsskr. udg. af industriforen. X, 1875 63–88 (også i forf.s Medd. fra industriens område, 1876 293–323). Samme: Industriforen. i Kbh. 1838–88, 1888. Samme: Bidrag til da. håndværkerundervisn.s hist., 1893. L. Just-Nielsen: Drejerlauget i Kbh. 1652–1902, 1902 13f. Jørgen Bast: Schwartzerne i Sværtegade, 1951.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig