J.P.N. Thygesen

J.P.N. Thygesen, Jens Peter Nielsen Thygesen, 27.9.1876-21.3.1949, veterinær. Født i Ikast, død i Gentofte, begravet Gladsakse kgd. T. tog 1878 veterinæreksamen og efter et års virksomhed som konst. amtsdyrlæge i nordre Trondhjems amt nedsatte han sig 1901 i Herning. 1918 flyttede han til Langå, men opgav 1933 at vare praktiserende dyrlæge og blev – Efter i et par år at have været repræsentant for instrument- og medicinalfirmaer – 1936 ansat som kødkontrollør ved Grindsted Eksportslagteri. I den midtjxske egn hvor T. begyndte sin dyrlægegerning var der megen fødselshjælpspraksis, navnlig efter at korthornskrydsningen havde vundet indpas. Kvierne blev ofte så tidligt drægtige, at de kælvede omkring halvandet til to års alderen, og "dyrlægernes skræk", et for stort foster i normalt baglæns leje (navnlig de "dob-beltlårede" kalve) gav et strengt og ofte utaknemmeligt arbejde. T. konstruerede da et lige så simpelt som genialt udtænkt instrument der fuldt ud loste parteringsspørgsmålet af sådanne fostre. Under navnet Universal Embryotom blev T.s instrument verdenskendt. T. beskrev universal embryotomen i Maanedsskrift for Dyrlæger XXXIII, 1921–22 og sst. blev embryotomen bedømt af en række kolleger der fastslog instrumentets revolutionerende betydning inden for veterinærfodselsvidenskaben, og betegnede det som en genial opfindelse. Ved 2. nordiske veterinærmøde i Stockholm 1921 demonstrerede T. instrumentet der hurtigt gik sin sejrsgang verden over. 1927 tog den franske veterinær L. E. J. Ricaud doktorgraden på en afhandling om embryotomen (I)e l'embryotome de Thygesen en obstetrique bovine). Fra tysk side har især R. Gotze slået til lyd for instrumentets anvendelse bl.a. i håndbogen Neuzeitliche Embryotomie bei Pferd und Rind (1938). T. har også konstrueret andre nyttige og meget benyttede veterinærinstrumenter, således en kopattekanyle og en svælgsonde med ekstr.iktor, begge beskrevet i Medlemsblad for Den danske Dyrlægeforening 1927 og 1928. I Maanedsskrift for Dyrlæger har T. offentliggjort en række mindre praksisiagttagelser og kasuistiske bidrag. T. der i en årrække var medlem af og formand i bestyrelsen for Randers dyrlægeforening og Langå håndværker- og borgerforening har modtaget mange æresbevisninger, han var æresmedlem af Den danske dyrlægeforening (1940) og Ribe amts dyrlægeforening og modtog 1939 den svenske veterinarlakareforenings fortjenstmedalje i guld og for livstid en årlig hædersgave på 3.000 kr. af den danske stat.