J.P. Høpp

J.P. Høpp, Johann Paul Høpp, 25.7.1782-30.8.1847, overappellationsretspræsident. Født i Flensborg, død i Kiel, begravet sst. H. var søn af fattige forældre, men ved overrets-råd Herings hjælp kom han i Slesvig domskole, blev student 1799 og tog efter at have fuldendt sine juridiske studier i Kiel embedseksamen på Gottorp 1803. I nogle år virkede han som advokat til han 1817 blev medlem af overretten i Slesvig hvorfra han 1820 kom til Kbh. som deputeret i det slesvig-holsten-lauenburgske kancelli. 1831 blev han overprokurør og 1833 1. deputeret i kancelliet. – Som kancelliembedsmand kom H. til at spille en hovedrolle i 30ernes forfatningsarbejde. Da der i efteråret 1830 gik rygter om forestående uroligheder i Holsten blev det betroet ham at foretage en undersøgelse af stemningen i hertugdømmerne. Han afrejste til Kiel 18.10., og hans hverv gik officielt ud på at skaffe sig indblik i den nødstilstand der var opstået i hertugdømmerne ved de senere års slette høst. Rejsen gik fra Kiel til Flensborg, derfra til Tønder og ned langs vestkysten, og i hyppige breve til kongen meddelte han sine indtryk af befolkningens ønsker. Han var ikke blind for visse forfatnings-ønsker, men kom til det resultat at disse ønsker ikke var dybtgående, og at meget ville vindes ved ophævelse af rugtolden og ved at beskikke en egnet mand til kurator for Kiels universitet og med en vis myndighed over byen. H. var rejst til Kiel med samme skib som Uwe Jens Lornsen; han havde også sporet virkningerne af hans agitation, men synes at have villet afvente udviklingen før han gav indberetning om sagen. Først fem dage efter at Lornsens skrift Über das Verfassungswerk var udkommet omtalte han det og tilskyndede regeringen til at skride ind over for Lornsen. – Efter sin hjemkomst i dec. afgav H. en erklæring om forfatningssagen hvori han foreslog at et færdigt forfatningsudkast skulle forelægges en eventuel kommission således at kommissionens rammer på forhånd var givne, og han henstillede ligeledes at en fælles overappellationsret for hertugdømmerne først skulle indføres når de adskilte stænderforsamlinger var en kendsgerning. H. blev medlem af flere af de komiteer der nedsattes til behandling af stændersagen og var kommissarius for begge hertugdømmers stænderforsamlinger 1835–36 og 1838. Han indtog som sådan fuldt ud en loyal embedsmands holdning og pådrog sig derved ikke alene den nordslesvigske danskheds uvilje, men også hertugen af Augustenborgs fjendskab. Hertugen synes at have tilsigtet at svække hans stilling i Kbh. og medvirkede muligt til at han 1840 foretrak at forlade kancelliet og blive overpræsident for overappellationsretten i Kiel, en stilling han beklædte til sin død. – Dr.jur. honoris causa ved Kiels universitet 1840. – Etatsråd 1820. Konferensråd 1831. Gehejmekonferensråd 1841.