J. Dalhoff

J. Dalhoff, Jørgen Balthasar Dalhoff, 11.11.1800-2.3.1890, kunsthåndværker. Født i Ønslev, Falster, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Holmens). Femten år gammel blev D. sendt til Kbh. og kom i guldsmedelære, 1820 blev han svend, kendt som en dygtig gravør og ciselør der bl.a. for broderen, gørtler Knud Plesner D. (1794-1832) udførte flere finere arbejder, bl.a. otte bronzekandelabre til Christiansborg. Prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, skaffede ham understøttelse til en treårig udenlandsrejse 1824-27; han besøgte Berlin, Wien, Rom, Napoli og Paris og arbejdede flere af disse steder, ivrigt studerende hvor der var nye metoder at lære. I Rom knyttede han et senere i Kbh. fortsat venskab med Thorvaldsen af hvem han modellerede en buste. Efter sin hjemkomst blev han ved kgl. resolution 1829 guldsmedemester uden mesterprøve med ret til at arbejde i alle metaller, fra 1833 hofguldsmed. Sin ualmindelige duelighed lagde han for dagen i højst forskellige værker. Han veg ikke tilbage for støbning af store bronzearbejder. Det første af disse arbejder var H. E. Freunds springvandsgruppe, Drengen paa Svanen, til Kongens have 1837 (orig. i St. mus.). Andre store støbninger var de fire kolossalstatuer efter Thorvaldsen til Christiansborg (Skt. Jørgens gård) og kvadrigaen til Thorvaldsens museums facade. Også brændingen af den store Jupiter-fronton til Christiansborgs frontispice påtog han sig. Et særlig fint gennemciseleret bronzearbejde er Thorvaldsens statue af Christian K (nu i Roskilde domkirke) hvis nedfældede guld- og sølvtråde forhøjer arbejdets stofvirkning. Efter Christian VIIIs død kastede D. sig i større omfang over industriel virksomhed, særlig udførte han mange arbejder i galvanoplastik og nysølv, fabrikerede lakerede bakker, fortinnede kogekar af jern m.m. Hans snilde var utrætteligt. Han udtog en mængde patenter på forskellige opfindelser af teknisk art - pressemaskiner, geværviserer, en filehuggermaskine m.m. Også centralvarmeapparater syslede han med og indlagde så tidligt som 1859 et sådant i Polyteknisk læreanstalt. Ofte besøgte han de store udstillinger i Tyskland, Østrig, Frankrig og England og kom hjem med nye ideer. Ved siden af sin omfattende virksomhed - der forbigående lammedes ved et økonomisk sammenbrud - bevarede han sin store interesse for håndværkerundervisningen. Han var uddannet på kunstakademiet under G. F. Hetsch hvis klassiske stilformer han stedse blev tro. I 37 år, 1827-64, var han lærer ved akademiet. 1838 gav han stødet til Industriforeningens stiftelse, sad i foreningens bestyrelse til 1865 og blev 1885 udnævnt til æresmedlem. Fra 1876 havde han været æresmedlem af Haandværkerforeningen. Han var virksom helt op i sin høje alder. Sin ualmindelige livskraft tilskrev han en radikal tre måneders vandkur han i 45 års alderen gennemgik i Gräfenberg. D. var en ualmindelig alsidig håndværkerbegavelse. Han havde gennemgået en streng skole; det prægede ham som lærer og mester. Med strenghed og alvor og som den dybt religiøse natur han var stillede han store krav til sine medarbejdere som til sig selv. Han har efterladt sig nogle karakteristiske selvbiografiske optegnelser.

Blandt flere søskende havde han foruden den ovenn. bror også broderen Herlov D. (1806-86) der 1835 overtog den af Knud D. 1815 grundlagte forretning som fik navnet Hofgørtler H. D.s Søn.