J. Friis-Skotte, Johannes Frederik Nicolai Friis-Skotte, 1.12.1874-15.12.1946, minister for offentlige arbejder. Født i Vordingborg, død på Frbg., urne sst. (Solbjerg kgd.). Efter præliminæreksamen i Kbh. 1890 ansattes F.-S. ved DSB som ekstraassistent, blev 1891 trafikelev, 1893 trafikassistent og var 1919-24 trafikkontrollør på Kbh.s godsbanegård. Hans faglige og sociale interesser førte ham tidligt ind i socialdemokratiet. Han deltog i organiseringen af jernbanefolkene og bidrog som formand for jernbaneorganisationernes fællesudvalg til gennemførelse af en fast retsordning i disciplinsager ved DSB. Han var 1908-24 socialdemokratisk medlem af Frbg. kommunalbestyrelse, rådmand 1919-24, og beskæftigede sig især med sociale og trafikale spørgsmål, bl.a. persontrafikken på jernbanerne i Kbh., Frbg. og Gentofte kommuner. 1908-24 var han endvidere medlem af Frbg.s skolekommission og øvede en væsentlig indflydelse på loven om den kbh.ske skoleordning 1918. – F.-S. var indvalgt i folketinget fra østre storkreds 1918-43, var medlem af statens lønningsråd 1919-24 og 1926-29 og af finansudvalget 1920-24 og 1926-29. To perioder var han minister for offentlige arbejder, 1924-26 i regeringen Stauning og 1929-35 i regeringen Stauning-Munch. Han havde 1923-24 været formand for den af regeringen N. Neergaard nedsatte administrationskommission og gennemførte i sin første ministertid en forenkling af DSBs styrelse med større handlefrihed for administrationerne og forberedte sammenlægningen af post og telegraf under ét generaldirektorat. Han ville at DSB skulle drives forretningsmæssigt og lod renter af anlæg og afskrivninger føre på DSBs regnskab for at have et fuldt forretningsmæssigt grundlag for fastsættelse af takster, en bestemmelse som han dog under konkurrencen fra landevejstrafikken måtte lempe 1934. I hans anden ministerperiode faldt hans store indsats for DSB. 1930 gennemførtes loven om elektrificering af den københavnske nærtrafik, 1932 loven om vej- og jernbanebroer over Masnedsund, Storstrømmen og Oddesund, 1934 indførtes fællesklasse på DSB i stedet for de gamle 3. klasses kupeer med træsæder, og 1935 kom lyntogene i forbindelse med indvielsen af Lillebæltsbroen og dieselfærger på Storebælt og mellem Århus og Kalundborg. Ved alle disse nyskabelser blev rejser mellem landsdelene bekvemmere og hurtigere og DSB mere konkurrencedygtig. Adskillige urentable småbaner nedlagdes, og DSB begyndte rutebiltrafik. Som led i bekæmpelsen af arbejdsløsheden og under pres af den voksende motortrafik fik han bevilget store beløb til vejarbejder og til nye vejbroer over Vilsund, Aggersund, Guldborgsund og Roskilde fjord ved Frederikssund samt den nye Limfjordsbro i Ålborg. En del af pengene til disse arbejder skaffedes ved øget motorbeskatning. – 1926 gennemførte F.-S. den første radiolov der bestemte at radioen skulle være et statsmonopol, finansieret af lytterne gennem licensbetaling. 1932 rettede han opfordring til de koncessionerede selskaber om at reducere lønninger til de højestlønnede og honorarer, og da KTAS nægtede det benyttede han en hidtil ikke anvendt lovparagraf til at sætte statsrepræsentanter i selskabets bestyrelse. I hans ministertid foregik de første atlanterhavs-flyvninger, og juni 1931 modtog han i Kastrup den dansk-amerikanske atlanterhavsflyver H. Højriis, men trods flyvningens hurtige fremskridt var han ingen ven af dansk trafikflyvning. Han var først og fremmest jernbanernes minister og så det som sin hovedopgave at modernisere jernbanerne og sanere deres økonomi. Han undgik ikke under dette arbejde at komme i strid med sine tidligere kolleger i DSB, men havde mod til at sige sine egne, også partifæller, sin mening når den gik dem imod. Hvad han gennemførte var ikke alt hans egen opfindelse, men opfyldt af brændende interesse for trafikproblemer evnede han at overføre denne interesse til rigsdag og bevillingsmyndigheder. Dertil kom hans retlinethed, grundighed, indsigt og realitetssans. Han var næppe altid smidig i sit forhold til tjenestemændene, og den kritik som sølvsnorenes formand, landstingsmand Charles Petersen, sommeren 1935 fremførte mod ham for urimelige arbejdsforhold i DSB bidrog til at han ved regeringsomdannelsen nov. 1935 erstattedes med Niels Fisker. F.-S. var de følgende år en opmærksom, men som oftest tavs iagttager i folketingssalen. Fra krigsudbruddet sept. 1939 var han formand for det nye statens erhvervsøkonomiske råd til dets afløsning aug. 1940 af vareforsyningsrådet og varedirektoratet.

Familie

Forældre: togbetjent, senere togfører Erik Petersen (1841-1912) og Nicoline Clausen (1842-1925). Navneforandring 18.6.1904. Gift 30. 4.1898 i Dragør med Anna Christine Marie Friis, født 21.10.1871 i Dragør, død 26.7.1954 på Frbg., d. af styrmand, senere kaptajn Peter Jansen F. (1843-76) og Julie Augusta Petersen (1843-82).

Udnævnelser

M.f.D.R. 1908.

Ikonografi

Tegn. af Jensenius, 1926. Mal. af Martin Kaalund-Jørgensen, 1942. Foto.

Bibliografi

Jernbanebl. 18.2.1906. Jernbanetid. 1.5.1924. Vor stand 27.5.1924; sst. 31.8.1931. Dansk jernbanebl. 31.8.1931. Gunnar Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 270-73. Politiken 16.12.1946. Berl. tid. s.d. Socialdem. s.d. Oluf Bertolt m.fl.: En bygning vi rejser I–III, 1954-55. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig