J. Hartvig Jacobsen

J. Hartvig Jacobsen, Jens Hartvig Jacobsen, 26.6.1892-19.12.1952, højesteretssagfører. Født i Ålborg, død i Kbh., begravet på Gentofte kgd. J. blev student 1911 fra Ålborg, cand. jur. 1917 og derefter sagførerfuldmægtig og manuduktør. Da universitetet 1920 tildelte ham Stampes rejsestipendium studerede han i to år strafferet og strafferetspleje i Paris, Rom, Wien og Heidelberg. 1925 blev han landsretssagfører, 1927 erhvervede han den juridiske doktorgrad på den strafferetlige afhandling Dokumentforbrydelserne og 1930 blev han højesteretssagfører. J. bevarede livet igennem en varm interesse for strafferetten. Han engagerede sig stærkt i sin virksomhed som forsvarer i straffesager, og han var medlem af Dansk kriminalistforenings bestyrelse fra 1928 til sin død. Men både i sin praktiske virksomhed og som juridisk forfatter kom han tillige til at gøre sig gældende på andre områder. Særlig skal fremhæves hans interesse for forfatteres og udøvende kunstneres faglige, organisationsmæssige og retlige forhold. J. blev juridisk konsulent for Dansk forfatterforening 1928 og var formand for denne forening 1932–39, i årene 1934–35 tillige redaktør af Nordisk Forfattertidende og 1933–35 medlem af bestyrelsen for Danske åndsarbejderes forbund. 1936 blev han formand for det nordiske forfatterråd og s.å. medstifter og medlem af det nordiske skuespillerråd; han havde været juridisk konsulent for Dansk skuespillerforbund siden 1931. I stillinger som disse og som medlem af forskellige udvalg vedrørende revision af ophavsretlige lovregler bidrog J. væsentligt til at styrke forfatteres og andre kunstneres retlige stilling. Som juridisk forfatter opdyrkede J. nogle af disse i litteraturen noget forsømte områder i bøgerne Ophavsretten. 1941 og Forlagsretten, 1951. J. havde selv tilknytning til forlagsverdenen, bl.a. som medlem af bestyrelsen for Gyldendal. En meget fortjenstfuld forfatterindsats var også bogen Skatteretten, 1950 der var den første systematiske fremstilling i Danmark af et retsområde af stigende praktisk og teoretisk betydning. Sammen med Arne Eken udgav J. Bankloven, 1952, en håndbog i dansk banklovgivning. J. var ledende senior for Studenterforeningen 1933–34. I årene 1930–41 var han formand for Valkendorfianersamfundet og medvirkede o. 1935 til at forhindre et planlagt salg af Københavns ældste studenterkollegium.