J. L. E. Dreyer, Johan Ludvig Emil Dreyer, 13.2.1852-14.9.1926, astronom. Født i Kbh. (Cit.), død i Oxford, begravet sst. (Wolvercote Cemetery). D. blev student 1869 fra v. Westens institut, tog 1874 magisterkonferens i astronomi og fik få måneder efter ansættelse på Lord Rosses observatorium Birr Castle i Irland. Han fik 1875 universitetets guldmedalje for en afhandling om den personlige ligning ved passageobservationer. I Birr Castle fortsatte han de dér tidligere anstillede observationer af stjernetåger, ligesom bearbejdelsen af hele materialet blev ham overdraget. Han har således en væsentlig andel i "Observations of nebulæ and clusters of stars made at Birr Castle 1848-78". Samtidig udarbejdede han et supplement til John Herschels "General catalogue", udgivet af R. Irish Academy 1878. I dette år blev D. observator ved Dunsink-observatoriet nær Dublin. Her udførte han dels en del stedbestemmelser af røde stjerner, dels udgav han i forening med den ansete astronom dr. Copeland tidsskriftet Copemicus der dog efter få års forløb gik ind. 1882 tog D. den filosofiske doktorgrad i Kbh. og blev s.å. direktør for Armagh-observatoriet hvad han var til 1916. Efter den tid opholdt han sig i Oxford, især for at gøre studier til astronomiens historie. – D.s disputats gav en historisk, kritisk gennemgang af bestemmelserne af præcessionskonstanten. Den er senere gået ind i Newcombs undersøgelser (1897). Ansættelsen ved Lord Rosses store spejlkikkert bragte naturligt D. ind på studiet af stjernetåger. Sine egne og andres iagttagelser sammenarbejdede han i det store standardværk A new catalogue of nebulæ and clusters of stars, 1888 ("N. G. C") med to senere supplementer. 1882 og 1886 udgav han også to stjernekataloger. Studiet af Tyge Brahes liv resulterede ikke alene i en mindre bog Tyge Brahe. En historisk Fremstilling, 1871 og i den store, grundlæggende engelske biografi (1890), men også i den senere History of the planetary systems from Thales to Kepler, 1906. Hans omfattende historiske viden forenet med hans store astronomiske indsigt gjorde ham til en af de få første rangs astronomihistorikere og har gjort hans virksomhed som udgiver af Herschels og Tyge Brahes værker meget værdifuld. I en afhandling om Ptolemæus' stjernekatalog (1917) har han rehabiliteret denne som mere selvstændig end før antaget. Medlem af Videnskabernes selskab 1901.

Familie

Forældre: major, senere generalløjtnant Frederik D. (1814-98) og Ida N. M. Randrup (1812-93). Gift 11.11.1875 i St. Brendons Church, Birr Kings County, Irland, med Catharine Hannah Tuthill, født 20.11.1847 i County Limerick, død 5.1.1923 i Oxford, d. af John T. til Kilmore, Doorless, Ballinliney og Rapla (1793-1876) og Margaret Lloyd (død 1895).

Udnævnelser

R. 1901.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i univ.s progr. nov. 1882. – Breve til H. Ræder i Det kgl. bibl. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig