J. Munch-Petersen

J. Munch-Petersen, Jon Julius Munch-Petersen, 20.10.1873-20.2.1939, vandbygningsingeniør. Født i Kbh. (Johs.), død sst., urne på Vestre kgd. M.-P. blev student 1891 fra Mariboes skole, cand.phil. n.å. og 1897 cand.polyt. i ingeniørfaget, hvorefter han kom til vandbygningsvæsenet som assisterende ingeniør. 1899-1900 havde han et års orlov og gjorde tjeneste i Hamburg som ingeniør ved Baudeputation Abteilung für Strom und Hafenbau. Hjemkommen herfra blev han beskæftiget ved Esbjerg havn og senere ved kystsikringsarbejderne ved Thyborøn og Agger. 1913 blev han ingeniør af 2. grad ved vandbygningsvæsenet og var som sådan ledende ingeniør og statens tilsynsførende ved en række havneanlæg på Bornholm og ved anlægget af Rødby havn. Efter stormfloden 1913 konstruerede han samtlige bornholmske havne, og fra 1914 administrerede han statshavnen ved Hammeren. Han var Rønne havns bygmester, og alle udvidelser og nyanlæg ved den er udført efter hans forslag. 1906 fik M.-P. sammen med Palle Bruun og H. P. Meden Den tekniske forenings pris for besvarelsen af en prisopgave om bevarelse af Møns klint. 1911 blev han knyttet til undervisningen på Polyteknisk læreanstalt som hjælpedocent, 1916 blev han docent og 1919 professor i kulturteknisk vandbygning, et fag han i særlig grad har udviklet og organiseret. Det interesserede ham at undervise, og han nød stor yndest blandt sine studenter. Han udgav Kulturteknisk Vandbygning I, 1924 (2. udg. 1937), Praktisk Hydraulik, 1931 (2. udg. 1939) samt Vandløbsregulering og Kanalbygning. 1936. Særlig kendt er hans arbejder om materialvandring langs havkyster, om Danmarks vandbygning, om Storstrømsbroen, til hvilken han bl.a. udarbejdede forslag i form af en kombineret jernbane- og færdselsbro (1928), om Ringkøbing fjord og om Rødby-Femernruten, for hvilken han var en interesseret talsmand. Det der i særlig grad vil bevare M.-P.s navn er hans teori om materialvandring langs havkyster som han første gang forelagde ved den baltiske ingeniørkongres i Malmö 1914, og som senere blev forelagt på den baltiske hydrologiske konference i Lübeck sommeren 1938. M.-P.s teori anerkendtes fra alle sider og hans formel, der stemmer med de direkte iagttagelser, ansås såvel i ind- som udland for det bedste middel til for-udbestemmelse af materialvandringens retning og størrelsesorden. I offentlige diskussioner om trafikspørgsmål, fx om Storstrømsbroen og om Rødby-Femern-ruten, virkede hans indlæg både ved deres friskhed og saglighed. 1912 blev M.-P. medlem af Femern-rute-komiteen, 1913 af vandafledningskommissionen vedrørende grundes eller bygningers afståelse til gadeanlæg i Kbh., 1910-19 af Dansk ingeniørforenings bestyrelse og udførte her et meget betydeligt arbejde, ikke mindst med at bringe de svenske og danske ingeniørorganisationer i nært samarbejde, 1912-23 var han formand for foreningens sektion for vej-, vand- og jernbanebygning. 1922 blev han medlem af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund og korresponderende medlem af Nordische Gesellschaft i Lubeck, 1931 Danmarks kurator for de baltiske staters hydrologiske konferencer og 1935 medlem af komiteen for Union Géodesique et Géophysique Internationale, valgt af Videnskabernes selskab. 1937 medlem af det s.å. stiftede Akademi for de tekniske videnskaber.