J. Th. Reinhardt

J. Th. Reinhardt, Johannes Theodor Reinhardt, 3.12.1816-23.10.1882, zoolog. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). R. blev 1834 student fra Metropolitanskolen og efter et kortvarigt medicinsk studium begyndte han at studere zoologi, en interesse han havde erhvervet i barndomshjemmet på museet i Stormgade, hvor hans far havde embedsbolig. Som det var tilfældet med de fleste andre samtidige zoologer tog han dog ikke nogen embedseksamen eller akademisk grad. 1845 kom han med som zoolog på Galatheaekspeditionen og har en betydelig andel i de rige zoologiske samlinger der hjembragtes. I Brasilien forlod han ekspeditionen for på kongelig ordre at rejse til Lagoa Santa og besøge P. W. Lund der netop havde skænket sin store samling af dyrefossiler til den danske stat. R. kom til at stå denne ejendommelige naturforsker nær og foretog senere endnu to rejser til Lagoa Santa (1850–52 og 1854–56). Også fra disse Brasiliensrejser hjembragte han store og alsidige samlinger. Fra det første ophold i Lagoa Santa vendte han hjem 1848 og ansattes straks som bestyrer af "de Lundske samlinger" og kort efter som inspektør ved Det kgl. naturhistoriske museums 1. afdeling (pattedyr og fugle, hvortil senere kom krybdyr og padder), en stilling han beholdt til sin død. 1854 blev han titulær professor, 1861 ekstraordinær docent i zoologi ved universitetet og 1856–78 var han docent i zoologi ved Polyteknisk læreanstalt. 1856 blev han medlem af Videnskabernes selskab. 16 år efter stiftelsen af Dansk naturhistorisk forening tog han (1849) initiativ til grundlæggelsen af foreningens stadig eksisterende Videnskabelige Meddelelser hvis redaktør han var til 1865.

R.s første afhandling var en beskrivelse af det på museet i Kbh. fundne drontehoved, og han påviste som den første at dronten var en due. Herudover skrev han en lang række – som regel små – ornitologiske arbejder, dels af faunistisk, dels af systematisk-morfologisk art; blandt de større kan nævnes Notitser til Grønlands Ornithologie, 1853, Bidrag til Kundskab om Fuglefaunaen i Brasiliens Campos, 1870 og Om Vingens anatomiske Bygning hos Stormfugle-Familien, 1873. Hans arbejder om pattedyr behandler dels hvaler – fx hans påvisning af bardehvalernes baglemsrudiment (i hans og D. F. Eschrichts beskrivelse af Grønlandshvalen) – dels forskellige recente og hulefundne sydamerikanske pattedyr. Et par større afhandlinger (sammen med C. F. Lütken omhandler Brasiliens og Vestindiens padder og krybdyr (1861, 1862), og hertil slutter sig adskillige arbejder om sydamerikanske slanger. Endelig har R. skrevet nogle mindre afhandlinger om fisk, et par om krebsdyr og (sammen med F. V. A. Prosch) en beskrivelse af en ejendommelig dybhavsblæksprutte. R.s videnskabelige produktion er således omfattende, men den synes udelukkende bestemt af det materiale, han mere eller mindre tilfældigt kom i besiddelse af i kraft af sine rejser og sit embede, og man savner i den forsøg på en planmæssig behandling af et bestemt område. – R. var i sin metode og i sit arbejdsområde fuldt ud sin fars elev, og synes også at have mindet om faderen i henseende til livlighed og hurtighed. Han havde dog ikke dennes begejstring og idérigdom, men synes til gengæld mere skarp, nøgtern og omhyggelig. Også hans veltilrettelagte, men noget kedelige forelæsninger skal have været præget heraf. R. var meget nøje knyttet til Jap. Steenstrup, i hvis hjem han i perioder boede. I modsætning til de fleste ældre zoologer sluttede han sig tidligt til nedstamningsteorien og har derigennem haft en del betydning for den generation af zoologer der voksede op omkring 1880.