Jacob A. Riis, Jacob August Riis, 3.5.1849-26.5.1914, forfatter, journalist, fotograf. Født i Ribe, død i Barre, Massachusetts, USA, begravet sst. R. gik i Ribe katedralskole, uddannedes som tømrer og rejste til Amerika 1870. Som mange andre udvandrere måtte han ved siden af at arbejde på sin profession prøve lidt af hvert: mineskov- og mølleriarbejder, "tramp" osv. Efter seks år gjorde han springet ind i journalistikken, blev antaget ved et lille blad som han overtog og drev som altmuligmand, hvorefter han solgte det og tjente nok til at tage billet til Danmark for at holde bryllup. Efter tilbagekomsten blev han, der var velkendt med livet i New Yorks fattigkvarterer, politireporter, først ved New York Tribune (1877–88), så ved Evening Sun (1888–99). Han fik nu lejlighed til at henlede offentlighedens opmærksomhed på det store bysamfunds skyggesider. I lange artikelserier belyste han de usle, menneskeligt uværdige forhold som store dele af New Yorks fattige levede under, og samtidig skitserede han løsninger på problemerne. Han dokumenterede sine reportager med fotografier, idet han udnyttede ny teknik som "tørre plader" og magniumlys ved fotografering om natten og i rum uden dagslys. Han betragtede sig ikke som fotograf og lagde apparatet bort, da han efter ti år havde det billedmateriale han behøvede. Hans første illustrerede artikelserie begyndte i Scribner's Magazine juli 1889 og udkom n.å. som bog, How the Other Half Lives (talrige optryk, senest 1970 med efterskrift af dattersønnen J. Riis Owre). Langt stærkere end da han begyndte med lysbilledforedrag kunne han nu virke for en opinion som muliggjorde gennemgribende forbedringer i storbyens fattigdistrikter: fuldstændig rydning af skumle kvarterer, anlæg af parker, legepladser o.m.a. Han fik en forbundsfælle i New Yorks daværende politipræfekt, Theodore Roosevelt, De foreriede staters senere præsident. Han fulgte R. på ekspeditioner gennem fattigkvartererne, støttede ham i bekæmpelse af de frygtelige tilstande og den politiske korruption der ofte lå bag, og de sluttede venskab for livet. Roosevelt kaldte senere, da han var blevet guvernør for staten New York, i en officiel skrivelse R. for "New Yorks nyttigste borger".

R. udgav en række bøger – for en stor del samlinger af avisartikler – om sociale reformer, foruden ovennævnte bl.a. The Children of the Poor, 1892, The Baille with the Slum, 1902. Desuden en smuk selvbiografi, The Making of an American 1901 (forkortet oversættelse til dansk af Joost Dahlerup Hvordan jeg blev Amerikaner, 1912, desuden til flere sprog), en biografi af Theodore Roosevelt, 1904, en bog om Ribe, The Old Town, 1909 og Hero Tales of the Far North, 1910. – Et varigt mindesmærke for R.s filantropiske gerning er Jacob A. R. Settlement House i New York, oprettet 1901 for hjemløse. Hans navn er også knyttet til parker i Chicago og New York samt et børnehjem i Ribe. Kort efter R.s død oprettedes Jacob A. R. ligaen som under første verdenskrig fik stor betydning for de danskfødtes stilling i Amerika. I hans sind stod fødelandet og fødebyen som tilflugtssteder hvor han hentede styrke til sit livsværk, og det tør fastslås at næppe nogen dansk har øvet større indflydelse på amerikansk samfundsliv end R., hvis reformer i New York blev forbilleder i mange andre amerikanske storbyer.

R.s indsats som pioner for reportage- og dokumentarfotografiet var nærmest glemt i mange år, og hans glasnegativef syntes forsvundet. 1946 blev de genfundet i hans hus, der netop skulle nedrives, af fotohistorikeren Alexander Alland, og n.å. udstilledes for første gang 50 billeder på New Yorks bymuseum. Sidst i 1960erne medførte den voksende interesse for det socialrealistiske fotografi og for emigrationshistorien også en ny opvurdering af R. 1972/73 arrangerede Den antikvariske samling i Ribe og Det danske kunstindustrimuseum en vandreudstilling, og en ny udstilling vistes 1979 i Ålborg og Kbh.

Familie

Forældre: overlærer Niels Edvard R. (1817–94) og Caroline Bendtine Lundholm (1823–1903). Gift 1. gang 5.3.1876 i Ribe med Elisabeth Dorothea Nielsen, født 6.6.1852 i Herning, død 18.5.1905 i Richmond Hill, Long Island, New York, d. af prokurator Niels Christian N. (1817-61) og Elisabeth Titusine Beissenhertz (1825-67), plejed. af fabrikejer i Ribe Balthazar Giørtz (1827–91) og Clara Franciska Beissenhertz (1832–1920). Gift 2. gang 29.7.1907 i Ipswich, Mass., med Mary A. Phillips, født 1877 i Memphis, Tennessee, død 4.8.1967 i New York, d. af senere præsident for bomuldsbørsen i St. Louis, Missouri, P.

Udnævnelser

R. 1900.

Ikonografi

Buste af J. Gelert. Relief af A. Bundgaard på monument (R.s park, Chicago). Mal. af E. Mundt, 1931 (bygningen sst.). Foto (kgl.bibl.; Museum of the City of N.Y.). – Mindeplade på fødehuset 1915.

Bibliografi

Lewis Fried: J. A. R. A reference guide, Boston 1977. -J. R.: The making of an American, N.Y. 1901 (da. overs.: Hvorledes jeg blev amerikaner, 1912). Samme: The old town, N.Y. 1909 (da. overs.: Min gamle by, 1979). – Karin Michaëlis og Joost Dahlerup: Danske foregangsmænd i Amerika, 1911 86–101. Louise Ware: J. A. R., N.Y. 1938 (genoptr. 1975, heri bibliografi). Lincoln Steffens i Journalisten 31.7.1954 (optr. efter forf.s Autobiography I–II, N.Y. 1931). J. Riis Owre i The American-Scandinavian review, N.Y. 1967 48–55. Rune Hassner: J. A. R., Sth. 1970 (heri bibliografi). Torkil Funder: J. A. R. udstill., 1972. Alexander Alland: J. A. R., N.Y. 1974 (heri bibliografi). – Papirer i Library of Congress, Washington, N.Y. public library og Udvandrerark., Ålborg. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig