Jacob Seefeld

Jacob Seefeld, 1.9.1545-15.11.1599, til Visborg, rigsråd. Født på Visborg, død på Gavnø, begravet i Visborg k. S. opdroges efter faderens død hos en moster i Itzehoe og (fra 1561) hos en tysk adelsmand. 1564 kom han hjem; 1566–68 gjorde han tjeneste som hofjunker og deltog som sådan i syvårskrigen. Ved moderens død forlod han hoftjenesten og levede nu i en årrække som privatmand på Visborg som han 1575–76 ombyggede efter sin tids mode og med usædvanlig mange tårne. Hjemegnens geologiske forhold tillod ham at producere store mængder af bygningskalk som han solgte kronen til brug bl.a. ved Kronborgs opførelse; indtægten heraf synes at have dannet grundlaget for hans rigdom der i forening med hans to fordelagtige giftermål banede ham vej ind i højadelens kreds. Med sin første hustru fik han Skærvad i Djursland, og i samme landsdel erhvervede han ved skøde 1586 Sostrup hvis anselige hovedbygning påbegyndtes i hans dødsår og fuldførtes af enken. Desuden ejede han flere mindre himmerlandske herregårde, nemlig Mølgård (afhændet 1581), Dalsgård, Vrågård og Randrup.

Ved den store udvidelse af rigsrådet 1581 optoges S. deri, og samtidig blev han stiftslensmand i Århus stift med sæde på Århusgård. Denne betydelige forlening beholdt han dog kun til 1583 da han ombyttede den med Mariager kloster der lå bekvemmere for ham, og som han beholdt til sin død. 1585 sendtes han til Norge for at holde retterting. 1590 ledsagede han Frederik II's datter Elisabeth til hendes fremtidige hjem i Braunschweig som han n.å. i enkedronningens følge atter gæstede. 1590 og 1598 forhandlede han med gottorpske kommissærer, 1593 fulgte han den unge Christian IV til hyldingen i Flensborg, 1595 på en rejse i Nordtyskland. 1593–94 var han en af rigsrådets repræsentanter under dets heftige strid med enkedronning Sophie. Fra maj 1595 til august n.å. var han medlem af formynderstyrelsen hvis indflydelse dog i dette tidsrum var noget reduceret. Efter Christian IV's giftermål udnævntes han 1598 til dronning Anna Cathrines hofmester og bar som sådan kronen ved hendes kroning. – S. synes at have været en selfmade mand af betydelig praktisk og økonomisk dygtighed, men en noget hårdhændet stræbernatur; trods hans hengivenhed for Birgitte Gøye hvis kreds han i sine yngre år tilhørte manglede han det præg af høj åndelig kultur der udmærkede adskillige af hans samtidige standsfæller. Mere end om Jørgen Rosenkrantz, hvem han politisk stod nær, minder han ved sin karakter om sin genbo og uven Jørgen Lykke til Overgård. Han efterlod sig en talrig børneflok.