Jens Busk, Jens Andersen Busk, 27.7.1845-29.8.1908, politiker. Født i Ås ved Horsens, død i Hor-' sens, begravet sst. B. var eneste søn af en ret velstående gårdmand og overtog ved hans død kun atten år gammel bestyrelsen af gården som han ejede 1870-1901. Han var 1862-63 elev på Gedved højskole hvis forstander var Peter Bojsen og påvirkedes her stærkt i grundtvigsk og venstrepolitisk retning. Opvakt og i besiddelse af en sjælden naturlig veltalenhed, som han var, kastede han sig som yderliggående tilhænger af venstre tidligt ud i egnens politiske liv og vakte bred opmærksomhed ved sin friske og pågående agitation. B. opstilledes ved et suppleringsvalg til landstinget 1875, men opnåede ikke valg, hvorimod han modtog opfordringer til at stille sig i Ribekredsen året efter ved opløsningsvalget til folketinget. B. modtog henvendelsen og skønt han kun holdt få vælgermøder og var ukendt i kredsen, erobrede han denne og holdt den indtil han 1906 frivilligt trak sig tilbage. På rigsdagen sluttede han sig til C. Berg og Viggo" Hørup og fulgte dem da venstre sprængtes ved novemberforliget 1877, og 1883, da bruddet mellem Berg og Hørup indtraf, fulgte han den sidste. Uden for rigsdagen havde B. forskellige tillidshverv, idet han 1880 blev repræsentant i Den jyske husmands-kreditforening, 1883 blev han medlem af repræsentantskabet for De mindre jyske ejendomsbesidderes brandforsikringsforening og fra 1887 dennes formand. 1883-89 var han medlem af Skanderborg amtsråd, og i 1888 indvalgtes han i landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd. - I det saglige arbejde på rigsdagen kom B. aldrig til at spille nogen fremtrædende rolle. Her savnede han interessen for lovgivningsarbejdets mere tekniske kider, og den Bojsen-Neergaardske forhandlingslinie var ham inderlig forhadt. B. savnede ydermere det overblik og den personlige autoritet der skaber en politisk leder, men han var et stort aktiv for den mere radikale del af venstre som agitator. Her kunne han benytte både folketingssalen og møderne ude i landet, og han besad en sjælden evne til at finde billeder og slagord der er blevet stående. Hans agitation var voldsom, udnyttede ubarmhjertigt modstanderens svage sider, og B. var ikke kræsen i valget af midler, hvilket gjorde ham til en af de venstrepolitikere der i særlig grad påkaldte sig modstandernes vrede og uvilje, hvad der ved enkelte lejligheder kunne få korporlige følger for B. I de politisk højspændte år i 1880ernes midte havde B.s agitation utvivlsomt stor gennemslagskraft, ligesom han i 90erne supplerede Hørups kamp mod det forhandlende venstre effektivt. B. vakte tidligt opmærksomhed om sit navn ved sin forespørgsel om behandlingen af husarrekrutterne på Jægersborg, idet han effektivt lod sit angreb illustrere med egne erfaringer som dragon i Århus. I 1880erne slog B. til stadighed til lyd for at bønder og husmænd i videst muligt omfang skulle styre deres egne anliggender gennem sparekasser, forsikringsselskaber m.m., og han tegnede i denne periode en særlig agrarradikal holdning indenfor venstre som fandt udtryk i "Bondevennen" som han 1887-89 udgav sammen med J. K. Lauridsen og E. Staal. B. fulgte Hørup i "smørkrigen" 1887-88 og var centralt placeret i de mislykkede forligsforhandlinger mellem den hørupske fløj af venstre og godsejerkredse i højre ("Jens Busk i grevens lænestol"). I venstrereformpartiets dage var B.s betydning i aftagen, men han bevarede sin plads i partiets bestyrelse og i finansudvalget hvor han havde været medlem siden 1879. Han fulgte ikke den radikale gruppe ved partidelingen 1905, men hans utryghed ved J. C. Christensens mere positive holdning i militærspørgsmålet var medvirkende til at B., der stadig havde givet udtryk for et krast antimilitaristisk standpunkt, ikke søgte genvalg 1906. - B. var en meget religiøs natur der fra grundtvigianismen blev draget mod katolicismen som han afgørende sluttede sig til i 1896.

B. var en markant skikkelse i dansk politik i sidste fjerdedel af forrige århundrede. For modstanderne repræsenterede han menigmandsvældet i dets mest uforsonlige skikkelse, og B. understregede helt ud i sin ydre fremtoning (bevarede bondens sorte krave til sin død) sin stands-baggrund. Som bonderepræsentant udtrykte han trangen til selvstændighed på alle samfundslivets områder, og han udnyttede effektivt i sin agitation fortidens og nutidens eksempler på mishandling og krænkelse af den jævne befolkning. For Hørup var han en værdifuld støtte i agitationen i jyske landbokredse hvor hans sproglige fantasi og fastholdelsen af dialekten i dens reneste form overalt skaffede ham opmærksomhed og ørenlyd.

Familie

Forældre: gårdejer Anders Jensen B. (1798-1863) og Maren Sørensdatter (1818-90). Gift 29.3.1870 i Søvind med Kirstine Marie Jensen, født 6.6.1841 i Ås, død 9.10.1920 i Horsens, d. af husmand Jens Hansen (1807-68) og Grete Petersdatter (1813-1906).

Ikonografi

Træsnit 1878. Afbildet på satiriske fremstillinger 1881 og 1882. Træsnit 1882, kopi i træsnit 1884. Træsnit af C. Poulsen, 1885. Afbildet på flere satiriske tegn. af K. Gamborg 1885-90 (Fr.borg). Træsnit 1888. Litografi af I. W. Tegner, 1890, efter foto. Radering af H. Dohm, 1903. Karikatur af Jens Ravnholt, 1905. Mal. af Johanne Krebs, 1908 (Ribe mus.). Foto.

Bibliografi

H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882. N. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag 1901- 03, 1903. Horsens folkebl. 29. og 30.8.1908. Politiken 30.8.1908. Vejle amts folkebl. 31.8.1908. N. Andreasen: Brogede minder, 1937. J. Garnæs Petersen: J. B., 1943.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig