Jens Giødesen

Jens Giødesen, ca. 1550-11.12.1626, biskop. Født i Ribe, død i Århus, begravet i domk. sst. G. gav sig først i fem år af med undervisning indtil han ca. 1583 blev kaldet til den ret anselige post som slotsprædikant i Kbh. 1591 blev han sognepræst ved Skt. Nicolai kirke sst. og 1593 biskop i Århus. I teologisk henseende repræsenterede G. den filippistiske retning, dog som det synes uden i særlig grad at dele dens kryptokalvinske sympatier. Gennem sin lange embedstid kom han jævnlig til at deltage i vigtige forhandlinger af almenkirkelig art. Således sad han 1614 til doms over kryptokalvinisten Oluf Kock og s.å. tog han del i prøvelsen af H. P. Resens forsvarsskrift De sancta fide. Som bispekollegiets ældste medlem optrådte han oftere ved denne lejlighed som dets ordfører og stod ligesom de øvrige bisper med stor betænkelighed over for Resens spekulative standpunkt. 1616 havde han sæde i kommissionsdomstolen over biskop H. K. Vejle.

G. gør indtryk af at have været en nidkær og alvorlig bispeskikkelse, men som så mange af tidens bedste kirkemænd var han præget af en dybtgående pessimisme over for den kirkelige udvikling. Med iver søgte han at hæve præsternes dannelsesstandpunkt i sit stift. En endnu bevaret protokol over de opgaver han forelagde ordinanderne ved bispeeksamen er et talende vidnesbyrd herom. Selv var han en grundigt belæst mand der jævnlig holdt teologiske forelæsninger i Århus domkirke og støttede C. C. Lyschander i hans litterære arbejde. Som forfatter har G. efterladt sig en lang række ligprædikener over medlemmer af den jyske adel. Ligesom biskop N. L. Arctanders homiletiske skrifter hører også disse til det bedste der herhjemme er ydet inden for denne litteraturgren. De giver udtryk for en praktisk, trohjertet fromhed og udmærker sig ved et kraftigt og livfuldt sprog, rigt spækket med ordsproglige vendinger og folkelige fyndord.