Jens Hvass

Jens Hvass, 8.4..1898-23.2.1996, statsskovrider. Født i Kbh. (Skt. Matthæus). H. blev student 1916, forstkandidat 1923, 1923–25 var han assistent ved privatskovbruget og 1926–29 ved Dansk skovforenings gødningsforsøg som blev ledet af professor Fr. Weis. 1929– 70 var H. knyttet til statsskovbruget, indtil 1940 som assistent og forstfuldmægtig og derefter som skovrider på Buderupholm skovdistrikt i Rold skov, idet han samtidig var statens tilsynsførende med de private skove i Ålborg amt. Han fik overdraget en række forstlige tillidshverv: 1939–58 var han sekretær i udvalget til bekæmpelse af vildkaninen i Danmark, 1953–71 medlem af statens forstlige forsøgskommission, 1955–68 af Dansk skovforenings frøudvalg og af tilsynsrådet for statsskovenes planteavlsstation, 1968–75 formand for, senere medlem af statens forstlige kåringsudvalg (for bevoksninger til frøavl) og samtidig medlem af herkomstkontrollen med skovfrø og -planter. Som det fremgår af ovenstående har H. interesseret sig meget for at sikre skovene frø og planter af høj kvalitet. Han gik også ind for at skaffe skovbruget biindtægter og satte system i drivning af birkegrene til blomsterhandelen, og som en af de første statsskovridere for salg af juletræer og pyntegrønt. Køb af juletræ på Buderupholm skovdistrikt skulle være en festlig familiebegivenhed, og H. indledte juletræsalget med at blæse i jagthorn hvorefter køberen selv kunne hugge blandt de træer der i forvejen var mærket med prisseddel. Der var også fest over H.s årlige forsendelser af tusindvis af buketter af nyudsprungne bøgegrene fra Buderupholm skovdistrikt til hospitaler og alderdomshjem over hele Norge. Buketterne der var fremstillet i samarbejde med de lokale spejderafdelinger og fordelt af Norsk ungdoms røde kors, var en hilsen fra Danmark på Norges frihedsdag 17.5. Juletræerne og bøgegrenene er kendetegn på H.s ideer og evner til at få gennemført noget ud over det sædvanlige. Hans mål hermed og med andre lignende tiltag var bl.a. at gøre skoven populær og dermed til fritidsskov for befolkningen. Buderupholm skovdistrikt med Rebild bakker har altid haft mange skovgæster og H. gjorde ved anlæg af parkeringspladser, veje og stier sit til at skoven og bakkerne kunne rumme de mange mennesker. Han arrangerede skovvandringer og udarbejdede vejledningen 6 ture gennem Danmarks største skov, 1959. 1959 anlagde han Den jyske skovhave hvor mange forskellige træarter blev plantet i småbevoksninger, så folk ved hjælp af skilte og en trykt vejledning kunne lære træerne at kende og derved blive interesserede i skov og træer. Også ved de årlige danskamerikanske Rebildfester 4.7. har H. ydet en meget stor indsats, og han er æresmedlem af Rebild-Skørping turistforening. 1968 blev han formand for Naturfredningsforeningens lokalkomité for Ålborg og omegn, 1970 medlem af fredningsplanudvalget for Nordjyllands amt. H. har været medlem af Skørping sogneråd 1962–65 og rådets formand 1963–64 samt medlem af bestyrelsen for William S. Knudsens børnehjem i Rebild fra 1951, fra 1975 æresmedlem. 1910 blev H. spejder i en af de ældste troppe i Det danske spejderkorps og siden har spejderbevægelsen været en væsentlig del af hans liv. 1922–70 var han medlem af korpsets bestyrelse og 1970 blev han æresmedlem. Han var lejrorganisator ved verdensjamboréen på Ermelundssletten ved Kbh. 1924. 1946–68 var han chef for spejdernes nørrejyske division, 1968–72 rådsformand for nørrejyske distrikt. Det har været af den største betydning for spejderbevægelsen i Danmark og for spejdernes brug af de danske skove at H., der selv kendte skove og skovbrug og som havde de bedste forbindelser i den forstlige verden, gik så helhjertet ind for spejdersagen. For sin indsats har han foruden æresmedlemskabet modtaget store hædersbevisninger, bl.a. spejderbevægelsens højeste internationale anerkendelse, The bronze wolf, Ålborg discontobanks ærespris og Hjørring bys hæderspris. – H. har skrevet en del tidsskrift- og avisartikler samt enkelte forstlige afhandlinger fx ungdomsarbejdet Den af v. Kalitsch anvendte Skovbehandling (Landbohøjskolens Aarsskrift 1923) som fik betydning for 1920–30emes udbredelse af "dauerwaldbevægelsen", dvs. stærk tyndingshugst med undervækst over hele skoven.